06/03-12
-
Pressemeddelelse
Isbryder
- bryder rammerne for hvad almindelige albums bør og skal indeholde!
På sit nye dobbelt album byder Alouise på en perlerække af nye sange og en lige så lang perlerække af musikere. På den ene del af albummet får Alouise fornemt besøg af blandt andet Hannah Schneider og Tobias Trier, der synger kor på sangerindens livsbekræftende dansksprogede sange. Den anden del af albummet overlader den erfarne singer/songwriter og producer til en håndfuld kollegaer, der har fået frie hænder til at fortolke hendes sange.
"I mit studie har jeg dagligt æren af at indspille og producere plader for nogle af landets dygtigste musikere og det er en stadig kilde til inspiration, at arbejde med dem og deres musik. Derfor fik jeg lyst til at høre, hvad der ville ske med mine egne sange, hvis jeg lod mine kollegaer fortolke dem med udgangspunkt i teksten og melodien"
Således har den 4 dobbelte DMA-vinder Bjarke Falgren blandt andet re-arrangeret Alouises sang "Kragetæer", Soundpainter-duoen Ketil Duckert og Gustav Rasmussen har gjort sangen "Vingeløs" til en symfoni for messingblæsere, og Next to Beluga-pianisten Karen Bach har lavet en electronica version af Alouises historie om vindueskiggeren, der lever sit liv gennem naboernes gøren og laden.
Lydmanden er sangerinde
Selvom vi skriver 2012 findes der stadig mange fordomme om, at kvinder og teknik er to uforenelige størrelser, men Alouise må siges på alle måder at gøre op med den fordom. Som indehaver af Soundscape Studio i København har hun siden hun fyldte 19 år indspillet og produceret for store danske navne som Sebastian, Carpark North, Moonjam, KissKissKiss, Ida Gard og mange, mange flere. Og hendes begejstring for teknikkens verden fornægter sig heller ikke på dette, hendes 4. Album.
På Isbryder har Alouise nemlig fundet en vej til at forbinde den fysiske udgivelse med den virtuelle verden. Med en smartphone leder QR-koder i coveret direkte videre til en række ekstra oplevelser af musik, videoer og baggrund om både den nye CD og Alouise. "For mig er koderne ligesom en dør ind til et virtuelt rum og man kan ikke vide, hvad der gemmer sig bag den før man scanner den. Så ved at bruge koderne i coveret har jeg skabt nogle døre mellem mig og mit publikum" siger Alouise, der med et eftertænksomt smil viser, at QR-koderne afslører andet end en verden af musik - men også at hun er lidt af en tekniknørd!
Vil du åbne en dør?
Scan koden med din smartphone og se, hvad der sker hos Alouise lige nu!
Release 5. marts 2012, men allerede nu er 4 sange i rotation.
Alouise er igen blevet playlistet, denne gang med sangen "Forkerte proportioner", som altså er fjerde sang fra albummet, der vælges til rotation på P4.
I uge 8 gæstede Alouise landets radioer med interview og live optræden og spillede i den forbindelse på en ægte isbryder i Aalborg fjord.
For aftale om interview eller anden information: Kontakt Dorthe Tronier på +45 2613 2862
Relevant information
http://www.alouise.dk/
Firma
DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K,
Danmark
+45 27 89 18 14
+45 27 89 18 14
https://www.digidi.dk