01/06-12
-
Pressemeddelelse
Cirkus klovn på slap line
"Det er godt nok kold, kunne vi ikke have været varmet den op." siger Troels inden den næste kop maling bliver kastet på hans bare krop, af kunstmaler Grazyna Gots. I atelieret er ud over Troels og Grazyna også en fotograf der skyder cover billedet og en kameramand til at dokumenter den lidt aparte ide at lade sig overøse med maling til et Pistol single cover. Det skal lige nævnes at single endnu ikke er indspillet.
"Det kan være en meget god ide at have et visuelt billede på hvad det er for noget musik der skal indspilles. Det giver både mig selv og de musikere der medvirker en farvepalet og en grænse for langt vi skal ud. Og jeg vil gerne langt ud" griner Troels. På mindre end en time er seancen forbi og Troels går i bad for at vaske sig.
3 uger senere på en kold december dag samles Pistol holdet. Her møder vi Gunni Torp som til dagligt spiller Balkan musik med hendes eget band Gunni & Nitterne. Michael Aabye skal slå på tromme. Den sidste musiker er Anders H. Mortensen som til dagligt optræder med sine sange som The Lake. Han gemmer på en hemmelighed som kun få kender og endnu færre har set ham udfører. Han har en fortid som cornet spiller i brassbandet i Holmegård musikskole. På dagens indspilning har han den solistiske hovedrolle. 8 timer senere er indspilningerne færdige og en enkelt dag med mix venter forud.
I sommeren 2011 udsendte Pistol sit debut album "Bagagekontrol". Et album som Gaffa beskrev som "Depeche Mode-agtigt maskiner og guitarer" og "melankolsk pop uden at være poppet". Men Pistol gentager ikke sig selv. Troels fortæller "Det er blevet en slags manifest for mig, at hver gang jeg går i studiet og indspiller med Pistol, skal jeg gøre det på en ny og gerne overraskende måde. Helst så jeg er lidt usikker på om jeg kommer i mål med pladen". Smilet i øjnene afslører at Troels godt ved hvad han laver og at kunst trives med benspænd og forhindringer.
Pistol optræder som soloartist med guitar under armen, i klassisk singer/songwriter tradition, selv om stilen nok mere er moderne folk.
Relevant information
http://
Firma
DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K,
Danmark
+45 27 89 18 14
+45 27 89 18 14
https://www.digidi.dk