07/10-13
-
Pressemeddelelse
Tidligere Junior Senior-trommeslager, Allan Lauridsen spiller sig i november måned ud af angstens skygge
"I starten af forløbet, var jeg så angst, at jeg måtte tisse i en spand i øvelokalet"
Allan Lauridsen er uddannet trommeslager på det prestigefyldte Berklee College of Music, og er desuden uddannet multimediedesigner og pædagog. Tre veje, der på mesterlig vis flyder sammen i denne nye opsætning, som i næste måned kommer rundt i landet. Koncerterne tager udgangspunkt i en dybt personlig historie om sammenbrud og angst.
For 11 år siden, var den nu 44 årige musiker på toppen af dansk musik, som trommeslager i hit gruppen Junior Senior, som også nød stor opmærksomhed i udlandet. Han havde på mange måder alt det, som mange musikere drømmer om, men snart bukkede han under for den angst, som i årevis havde fulgt ham på sidelinjen.
Nu træder han "ud af angstens skygge" med dette modige comeback, som beskriver et tre årigt selv-terapeutisk forløb, hvor Allan på egen hånd trappede ud af 20 års forbrug af lykkepiller, og netop via skabelsen af dette projekt, udfordrede og besejrede han angsten. Lauridsen forsøger samtidig, at rokke ved de problemstillinger, som omgiver denne folkesygdom. - Og ikke mindst frygten for, at bukke under for samfundets normer og krav.
Koncerten med AllanLauridsenGroup kan beskrives som en hypnotisk rejse ind i dette foruroligende tabu. En til tider skræmmende biografoplevelse, men også en koncert, hvor Lauridsen læner sig op af den tilgang til fri leg og improvisation, som han fik med fra sin mentor på Berklee, Ian Froman.
Musikalsk svinger trommeslageren taktstokken henover jazzet improvisation, ambiente stemninger og klassisk bolero. Musikken og stemningen er især inspireret af trompetisten Matthew Halsal ("Fletcher Moss Park") og indie/pop bandet TalkTalk ("Spirit of Eden")
En anderledes og tankevækkende koncertoplevelse.
"Lokalet omdannes til et hypnotisk, nærmest trance-lignende univers, som tager publikum med ud på en tankevækkende rejse. En hovedperson, som svæver vægtløst, mellem liv og død. Dybt melankolske, og til tider klaustrofobiske stemninger - som tør, og vil udfordre angsten. - "Med alle de tårer jeg har grædt, alle smerterne jeg har lidt, alle spøgelserne jeg har set, afhængigheden & dæmonerne. - Til november vinker jeg endeligt farvel".
(Spilleperiode 7-23/11) AllanLauridsenGroup "Ud af angstens skygge"
Allan Lauridsen - trommer
Bastian Sjelberg - bass
William Larsson - keyboards
Rune Funch - guitars
Relevant information
https://www.facebook.com/pages/Allan-Lauridse
Firma
DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K,
Danmark
+45 27 89 18 14
+45 27 89 18 14
https://www.digidi.dk