Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/09-14   -   Pressemeddelelse

Ukendt dansk sangerinde starter indsamlingsprojekt i samarbejde med Hus Forbi

Natasja Lee Dickinson, som står bag projektet sammen med Hus Forbi fortæller følgende om projektet: Der er tale om en række koncert foredrag, som skal formidle viden og historier, samt rejse midler, således at det bliver muligt for Hus Forbi at tilbyde avissælgerne sunde og regelmæssige måltider mad.. Projektet har fået titlen "Projekt - Giv avissælgerne et måltid mad"

Natasja Lee Dickinson fortsætter:
Jeg er først og fremmest musiker og sangskriver og har igennem tiden arbejdet på blandt andet varmestuer, hvor jeg har arbejdet med socialt udsatte. Som musiker har jeg brugt mange timer på at spille for disse mennesker, hvormed jeg også har hørt deres historier. Jeg har set, at musikken kan komme ind bag facader, åbne mennesket op og skabe et åndehul og glæde i en hård hverdag.

Jeg har haft en tæt kontakt til Hus Forbi, hvor jeg har spillet til blandt andet sælgernes julefrokost, deres årlige sommertur og til hjemløsedagen. Derfor har jeg også mødt sælgerne og de øvrige socialt udsatte, som er brugere af sekretariatet på godt og ondt. Jeg har dermed haft fornøjelsen af at opleve deres skønne, skøre og skæve personligheder.
Natasja Lee Dickinson er klar over, at der er mange projekter i gang rundt om i landet, men tror alligevel på at dette projekt skiller sig så meget ud, at der vil være støtte fra virksomheder, kirker, private med mere der ønsker at booke et koncertforedrag.

Der er 4 måder at støtte projektet på:
. Direkte donationer til projektet, som kan indsættes på en konto, der er oprettet til projektet. Donationerne kan være alle størrelser og kan komme fra privatpersoner samt erhverv og foreninger. Donationer kan indbetales fra 1. September 2014, og frem til 01. August 2015 til Arbejdernes Landsbank på kontonr. 5361 - 0252312

. Koncertforedrag med musik, fortælling og en Hus Forbi-sælger, der som gæst fortæller om livet som rodløs. Der vil være fortællinger om livet på gaden, nedturen og kampen for at komme op igen. Denne type arrangementer kan afholdes på virksomheder, biblioteker, gymnasier, foreninger med mere. Booking af denne type arrangementer kan foretages fra 1. august 2014 ved at kontakte Natasja Lee Dickinson

. 1 December 2014 udgiver jeg singlen "Living on the streets", som er første single fra min EP "Humanity". "Living on the streets", er inspireret af alle snakkene med avissælgerne - og som en hyldest til disse. Salget af dette nummer går i 3 måneder fra udgivelsesdato til projektet. Dette og de øvrige numre vil kunne købes på iTunes, TDC Play og andre onlinetjenester.

. Musikalsk optræden, hvor der igennem musikken er lagt vægt på "menneskets mange livssituationer" Denne type arrangementer kan afholdes på virksomheder, biblioteker, hjemmestuekoncerter, kulturforeninger, bodegaer med mere. Booking af denne type arrangementer kan foretages fra 1. august 2014 ved at kontakte Natasja Lee Dickinson.

Relevant information

Pressemeddelelse

Billeder


Pressekontakt

Natasja Lee Dickinson
  +4524244686

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater