Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/11-15   -   Pressemeddelelse

En sang om sorg i juletiden

Den 27. november 2013 mistede Zilla Raun sin mor. Nu, to år efter, kan man finde singlen "Mother" overalt i verden.

"Mother" er et mindesmærke om savn og kærlighed, om grusomhed og tilgivelse, og en hyldest til den kvinde, som for altid vil være elsket, og savnet af hendes efterladte. Selvom sangen er komponeret som hyldest til Zillas` mor henvender den sig til alle der sørger, da sorg taler samme sprog uanset hvem, eller hvad man har mistet.

Singlen er unik med tydelig eksistentiel rod, og bæres sublimt frem af flygel, Zillas stemme, kor og violin. Den er optaget i et af Danmarks bedste lydstudier; "Media Sound" sammen med 9 andre numre, der udkommer i løbet af de kommende måneder. Med på optagelserne har Zilla Raun dygtige musikere, der alle spiller en stor rolle i hendes personlige liv, og som bidrager smukt til det samlede musikalske udtryk.

"Jeg mistede min mor og far i 2013. I år 2011 mistede jeg min stedfar, og jeg har i det hele taget oplevet mange tab de sidste år. Heldigvis oplever jeg også megen kærlighed, opbakning, tro og håb om fremtiden. Ikke mindst på grund af mine venner, musik og familie. Jeg håber for alle der har mistet, at de har nogen at finde trøst hos."

Zilla Raun er komponist, sanger og musiker, uddannet ved det jyske musikkonservatorium. Hun har rødderne solidt plantet i det Københavnske musikmiljø, og har blandt andet optrådt på Roskilde Festival og tysk TV. Zilla har sunget og spillet siden barnsben, og hendes største fan har altid været hendes mor.

"Mother" findes på Itunes/ Spotify med flere

Relevant information

Zilla på Soundcloud
https://soundcloud.com/zillaraun

Hør 'Mother' på Soundcloud
https://soundcloud.com/zillaraun/mother/s-lQo0h


Billeder


Pressekontakt

Zilla Raun
  42660880
  42660880

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire