29/09-09
-
Pressemeddelelse
På ministerens vegne - At lede og styre i statens tjeneste
Seks forhenværende departementschefer og direktører giver en fremstilling af, hvordan ledelse foregår i staten. Der er tale om konkrete eksempler, som forfatterne selv har været involveret i i deres ledelsesarbejde. Inge Thygesen i Undervisningsministeriet, Christian S. Nissen på Rigshospitalet, Hans Henrik Brydensholt i Kriminalforsorgen, Jens Kampmann i Miljøministeriet, Poul Ottosen i Fødevareministeriet og i EU.
Bogen rummer desuden en række kapitler, der belyser nogle længere udviklingslinjer i det statslige ledelses- og styringsarbejde. Ole Zacchi præsenterer i denne del af bogen en analyse af den samfundsombygning, der fra efterkrigstiden til årtusindskiftet realiserede det danske velfærdssamfund. Andre kapitler belyser udviklingen i den økonomiske politik, EU medlemskabets betydning for centraladministrationen, udviklingen i ministeriernes organisatoriske opbygning, samspillet mellem ministre og departementschefer, samt udviklingen fra juridisk baseret regelstyring til mere heterogene og differentierede professionelle ledelsesprocesser.
Ikke mange uden for centraladministrationen har indsigt i og forstår, hvorledes de komplicerede beslutningsprocesser rent faktisk foregår i staten. Bogen giver, både ved beskrivelsen af de seneste halvtreds års udvikling og de konkrete eksempler på ledelsesopgaver, et indblik i de ofte komplekse politiske, økonomiske og organisatoriske forhold, der spiller ind, når der skal styres og ledes i staten - På Ministerens Vegne.
Bogen er redigeret af Christian S. Nissen
Indholdsfortegnelse
Redaktionelt forord
Forfatternes forord
1. Introduktion, af Christian S. Nissen
2. Begyndelsen, af Hans Henrik Brydensholt
3. Embedsmænd i jeans og T-shirt, af Christian S. Nissen
Del 1. De lange udviklingslinjer
4. Danmark 1957 2007 et samfund under ombygning, af Ole Zacchi
5. Nybrud i den økonomiske politik og styring, af Inge Thygesen
6. Politisering og markedsgørelse. Udviklingstendenser i den statslige sektor fra begyndelsen af 70 erne til i dag, af Jens Kampmann
7. Minister departementschef. I grænsefeltet mellem politik og forvaltning, af Christian S. Nissen
8. EU medlemskabet og den danske centraladministration. Udviklingen set fra Landbrugsministeriet, af Poul Ottosen
9. Den retlige udvikling, af Hans Henrik Brydensholt
10. Vi har sejret ad helvede til, men var det godt alt sammen? Moderniseringsprogrammet i 25 år, af Christian S. Nissen
Del 2. Fem ledelsesopgaver, set fra chefstolen
11. »Fra jord til bord« Dannelsen af Fødevareministeriet, af Poul Ottosen
12. Perestrojka i uddannelsessektoren med erhvervsskolerne som pionerer, af Inge Thygesen
13. Miljøstyrelsen i 70 erne og 80 erne, af Jens Kampmann
14. Tilblivelsen af Statsfængslet i Ringe, af Hans Henrik Brydensholt
15. Rigshospitalet da DJØF-kulturen mødte en anden virkelighed, af Christian S. Nissen
Forfatteroversigt
Andre publikationer fra CAMS
Relevant information
http://www.djoef-forlag.dk