Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/11-09   -   Pressemeddelelse

Bliv klogere på klimaforhandlingerne med ny bog

I december 2009 vil verdens øjne rettes mod København, hvor der udspiller sig, hvad der efter alt at dømme tegner til at blive et internationalt klimapolitisk drama. Klodens befolkning repræsenteres i København ved nationale politikere, FN-diplomater, lobbyister fra multinationale virksomheder og repræsentanter fra NGO'er, der alle vil kæmpe for, at lige netop deres interesser afspejles i COP15 konferencens slutdokument. Det interessante spørgsmål er selvfølgelig, hvorvidt det er muligt at tilgodese alle disse interesser, når målet er at sikre en effektiv aftale, der skaber balance mellem konsekvenser af de menneskeskabte klimaforandringer og indsatsen for at reducere disse.

Problemerne med klimaforandringerne er komplekse, interessespredningen er stor, og løsningsforslagene er talrige. I bogen: Klimapolitik - dansk, europæisk, globalt analyseres klimapolitikken af 10 forskere fra Københavns Universitet med indsigt og perspektiver fra både jura, sociologi, statskundskab og økonomi. Hvert bidrag kaster på selvstændig vis lys over et større eller mindre hjørne af klimapolitikken, således at antologien samlet set giver et billede af mangfoldigheden i den samfundsvidenskabelige klima-, energi- og miljøforskning.

Bogens indhold i hovedtræk:

Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv
Virkemidler i klimapolitikken
Den internationale klimaret - udvikling og perspektiver
Retlige udfordringer ved handel med emissionskvoter for drivhusgasser
Retfærdighed i klimapolitikken? Om de sociale og etiske dilemmaer ved CO2-markeder
Det dobbelte klimadiplomati
Hvem skal lede verdens klimapolitik?
Kampen om medieklimaet

Bogens forfattere:

Professor Eirik S. Amundsen, Fødevareøkonomisk Institut
Lektor Jørgen Birk Mortensen, Økonomisk Institut
Lektor Peter Fristrup, Fødevareøkonomisk Institut
Peder Andersen, Økonomisk Institut
Lektor Anita Rønne, Det Juridiske Fakultet
Professor, dr.jur. Peter Pagh, Det Juridiske Fakultet
Ph.d.-studerende Anders Blok, Sociologisk Institut
Lektor Jens Ladefoged Mortensen, Institut for Statskundskab
Professor Peter Nedergaard, Institut for Statskundskab
Ph.-d.-studerende Rune Saugmann Andersen, Institut for Statskundskab

- alle tilknyttet Københavns Universitet

Relevant information

http://www.djoef-forlag.dk


Pressekontakt


Firma

DJØF Forlag
Lyngbyvej 17
2100 København Ø, Danmark

  39135515

http://www.djoef-forlag.dk

Modtag nyheder fra DJØF Forlag på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater