08/01-10
-
Pressemeddelelse
Ny udgave af "Politiloven med kommentarer" fra DJØF Forlag
Politiloven
Med kommentarer af Ib Henricson
Politiloven, der trådte i kraft d. 1. august 2004, beskriver de regler, der regulerer politiets arbejde. Ud over at regulere politiets indgreb uden for straffeprocessen indeholder loven tillige udtømmende bestemmelser om politiets magtanvendelse såvel inden for som uden for straffeprocessen.
Politiloven med kommentarer er skrevet som et hjælpemiddel for såvel politi og anklagemyndighed som for advokater og domstole. Samtidig giver kommentaren den enkelte borger indsigt i politiets mangfoldige opgaver, samt i udstrækningen af de beføjelser politiet er tillagt for at kunne forvalte opgaverne.
Denne 2. udgave af bogen er suppleret med trykt praksis fra perioden siden 1. udgaven (2005), herunder ikke mindst nogle skelsættende afgørelser om politiets anvendelse af skydevåben, der gengives udførligt. Kommentaren er på visse områder uddybet, ligesom ordensbekendtgørelsen, der afløste normalpolitivedtægten, er gengivet i sin fulde ordlyd. Desuden er magtbekendtgørelsen ændret, idet den er tilføjet bestemmelser om politiets brug af peberspray.
Fakta om bogen
2. udgave 2010
200 sider, indbundet
Pris kr. 340,- (inkl. moms)
ISBN 978-87-574-2102-6
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Relevant information
http://www.djoef-forlag.dk