12/03-10
-
Pressemeddelelse
Få overblik over den nye selskabslov
Selskabsloven med kommentarer indeholder en samlet fremstilling af den danske selskabslov, der i løbet af 2010 afløser aktie- og anpartsselskabsloven. Bogen er en guldgrube af konkret viden og giver læseren et samlet overblik over den danske selskabslov, paragraf for paragraf.
Bogen kommenterer og forklarer hver lovbestemmelse og på trods af stoffets enorme omfang og loven på 375 paragraffer, er bogen nem at anvende, da hver lovparagraf er forsynet med en kort forklarende overskrift, der giver læseren overblik over lovteksten og dens opbygning.
I bogen er der indsat en praktisk §-nøgle, der i oversigtsform viser de hidtidige bestemmelser i aktie- og anpartsselskabsloven over for de nye bestemmelser i selskabsloven. Der er ligeledes i oversigtsform givet nogle centrale kommentarer i forhold til hver enkelt bestemmelse. §-nøglen gør det muligt for læseren at danne sig et hurtigt og enkelt overblik over de enkelte bestemmelsers placering i selskabsloven.
Med indførslen af den nye selskabslov er der tale om en gennemgribende reform og modernisering af reglerne for aktie- og anpartsselskaber, og "Selskabsloven med kommentarer" vil uden tvivl blive et uundværligt arbejdsredskab for praktikere, såvel som for studerende og forskere, der beskæftiger sig med dette område.
Fakta om bogen
1. udgave 2010
1.344 sider, indbundet
Pris kr. 1.600,- (inkl. moms)
ISBN 978-87-574-2054-8
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Bogen er udkommet og kan bestilles på www.djoef-forlag.dk
Relevant information
http://www.djoef-forlag.dk