Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/04-11   -   Pressemeddelelse

DLG overtager Holger Rasmussen I/S

Med virkning fra 1. juni 2011 overtager DLG den privatejede korn- og foderstoffor-retning Holger Rasmussen I/S i Fjelstrup ved Haderslev.

Holger Rasmussen I/S har været i familien Rasmussens eje siden 1954 og er en særdeles veldrevet grovvarevirksomhed med en stærk position i lokalområdet. Forretningen drives i dag af Peter Rasmussen, som igennem mange år har forsy-net lokalområdets landbrug med bl.a. foder, gødning, såsæd og træpiller. I 2010 havde virksomheden en omsætning på ca. 20 mio. kr.

- Forretningens placering passer fint ind i DLG's øvrige forretningsstruktur, i sær-deleshed i lyset af byudviklingen ved Haderslev Havn, hvor DLG fremadrettet ikke vil fastholde det nuværende aktivitetsniveau. Med erhvervelsen af Holger Ras-mussen I/S vil DLG forblive stærkt repræsenteret omkring Haderslev, og vi ser desuden positivt på udviklingsmulighederne i området, siger Mogens Andresen, der er afdelingsdirektør i DLG SAF.

Medarbejderne flytter med
DLG er meget tilfredse med, at Peter Rasmussen og de øvrige ansatte har sagt ja til at fortsætte uændret i deres nuværende funktion og dermed aktivt kan bistå med at videreføre og udbygge aktivitetsniveauet i og omkring Fjelstrup, siger Mo-gens Andresen.

Også den hidtidige ejer ser skiftet som en sund udvikling.

- DLG har en størrelse, der giver indlysende fordele på indkøb og salg. Vi tror fast på, at salget til DLG vil give de bedste betingelser for, at virksomheden kan fortsætte en positiv udvikling, siger Holger og Peter Rasmussen, der begge er overbevist om, at salget til DLG giver god mening og ved, at begge selskaber bygger på troværdighed, god service og tilfredse kunder.

Samme service
DLG har foreløbig ikke planer om store ændringer i forbindelse med overtagelsen, og nuværende såvel som kommende kunder kan forvente den samme service, som de har været vant til. Desuden får de eksisterende DLG-kunder i området til-lige fordel af at kunne blive betjent i Fjelstrup.

Relevant information

http://www.dlg.dk/sjn


Pressekontakt


Firma

DLG
Thorsvej 21
4100 Ringsted, Danmark

  33684100
  24405042

http://www.dlg.dk/sjn

Modtag nyheder fra DLG på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater