13/07-11
-
Pressemeddelelse
DLG investerer i olieforsyningen på Samsø
DLG investerer i olieforsyningen på Samsø DLG investerer i olieforsyningen på Samsø.
DLG sikrer forsyningen af diesel- og fyringsolie til samsingerne ved at genåbne et tankanlæg på havnen i Kolby Kås. - Gennem et samarbejde mellem olieselskaberne på øen har Samsø fået leveret olie via skibsleverancer. På grund af en række praktiske udfordringer er dette samarbejde nu stoppet, fortæller forretningschef Claus Madsen, DLG Service & Energi.
For fortsat at kunne levere olie til kunderne på Samsø har DLG Service & Energi investeret i genåbningen af et eksisterende olieanlæg på havnen i Kolby Kås. Fremadrettet hentes olien i enten Århus eller Fredericia og fragtes med tankvogn til anlægget i Kolby Kås, hvorfra det videredistribueres til kunderne.
DLG Service & Energi forventer, at der på sigt vil foregå et udskilningsløb blandt de nuværende olieselskaber på Samsø. DLG Service & Energi har ingen planer om at trække sig fra øen - tværtimod er genåbningen af anlægget på øen et signal om, at DLG's olieforretning på Samsø er kommet for at blive, slutter Claus Madsen.
Relevant information
http://www.dlg.dk/sjn