Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/03-11   -   Pressemeddelelse

Kendte indretningsarkitekter til Jönsson Invent a/s

Anne Krogh og Marianne Fryland er ansat som designere hos Jönsson Invent a/s, med ansvar for udvikling af designkoncepter og opbygning af en ny afdeling, DesignLab.

Jönsson Invent a/s har ansat indretningsarkitekter og designere MDD Anne Krogh og Marianne Fryland som ansvarlige for opbygning af en ny designafdeling, DesignLab, der skal rådgive om og udvikle helhedsorienterede indretningskoncepter til hoteller og danske erhvervsvirksomheder.

Marianne Fryland
Marianne Fryland har drevet selvstændig virksomhed i 30 år, otte år med Fryland & Kaas og 22 år med Dynamo Studio A/S - nu går hun nye veje med salg af virksomhed og ansættelse som designchef i Jönsson Invent a/s.

Siden etableringen af Dynamo Studio i 1988, har Marianne Fryland haft et målrettet sigte på indretning af hoteller - netop nu med renoveringen af Hilton Copenhagen Airport Hotel og i de seneste år blandt andet med nyindretningen af Palace Hotel på Københavns Rådhusplads og Crowne Plaza Hotel i Ørestaden.

Marianne Fryland er uddannet indretningsarkitekt & designer fra Danmarks Designskole i 1981 og var frem til 2005 fast boligskribent på ugebladet Femina, ligesom hun har skrevet artikler om bolig og indretning til internationale boligmagasiner og holdt adskillige foredrag.

Anne Krogh
Efter 12 år med egen tegnestue er indretningsarkitekt & designer MDD, Anne Krogh, som led i salg af egen virksomhed, ansat som designchef i Jönsson Invent a/s.

Anne Krogh fik i 1985 straks efter endt uddannelse job hos Hvidt & Mølgaard, hvor hun gennem 10 år blandt andet stod i spidsen for adskillige større indretningsopgaver for bl.a. Danisco, Digital, SAS Royal Hotel, Nokia, Lions Park plejecentre og Luxembourgs Ambassade.

1 1998 etablerede Anne Krogh sin egen virksomhed Anne Krogh & Co ApS, som blandt andet har stået for rådgivning, renovering og inventardesign for Bech-Bruun, Booz & Co, Catella, Lind & Cadovius, Danmarks Nationalbank, Cowi, CVC, Danisco, Danske Bank, EQT, Nordic Capital, Axcel, Oticon Research Center, Udenrigsministeriet, Embacco, SKAT, Rosendahl, Kromann Reumert m.fl.

Anne Krogh & Co har gennem alle årene designet specialinventar i høj kvalitet i tæt samarbejde med Jönsson Invent a/s.

Om Jönsson Invent a/s
Jönsson Invent a/s leverer inventarløsninger af høj kvalitet fra klassisk inventar til fremtidsrettede løsninger, som udvikles i dialog med arkitekter, bygherrer og designere. Virksomheden er en del af Engsø Gruppen, som er moderselskab for en række mindre og mellemstore entreprenør- og tømrermestervirksomheder samt andre brancherelaterede produktionsselskaber.

Relevant information

http://www.jonsson-designlab.com



Billeder


Pressekontakt


Firma

Engsø Gruppen A/S
Ellekær 14
2730 Herlev, Danmark

  +45 26 79 39 80
  +45 26 79 39 80

http://www.engsoe.dk

Modtag nyheder fra Engsø Gruppen A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire