Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/03-13   -   Pressemeddelelse

Datatilsynet godkender Etikportalen.dk

Datatilsynet og Datarådet har efter næsten 10 måneders sagsbehandling konkluderet, at Etikportalen er et fuldt ud lovligt foretagende. Vi er blevet tjekket i alle ender og kanter, og der er intet at udsætte på vores virksomhed, med det indhold den har i dag, hvorfor Datatilsynet nu godkender Etikportalen til optagelse i Fortegnelsen.

Det er vi selvfølgelig tilfredse med - men vi havde absolut heller ikke regnet med andet.

Hvad vi derimod er voldsomt bekymrede over - og som forbrugerportal tvunget til at reagere på - er, at Datatilsynet/Datarådet har vurderet, at advokater - overfor både læger, revisorer, ejendomsmæglere m.fl. - kan tildele sig selv en helt grotesk særbehandling, som savner enhver form for fornuft og rimelighed.

Datatilsynet/Datarådets sagsbehandling konkluderer nemlig, at Advokatnævnets kendelser ikke må offentliggøres i mere end det ene år, som Advokatnævnet selv - på helt egen hånd og kun med egne interesser i fokus - har besluttet må være ganske rigeligt.

Til sammenligning tager de øvrige brancher det væsentligt mere alvorligt og udviser langt større samfundsansvar overfor dem, de lever af, nemlig landets borgere, når deres medlemmer groft bryder de skrevne brancheregler. Læger står således registreret dobbelt så længe, nemlig i 2 år, revisorerne i 10 år og ejendomsmæglere 5 år. Forsikringsbranchen har afgørelser helt tilbage fra 1996 og finansverdenen fra 1988.

Men Datatilsynet/Datarådet og Advokatsamfundet er tilsyneladende enige i, at samfundets love kun tillader danskerne, at blive advaret om uetiske advokater i 1 år.

Det hverken kan eller vil vi - som forbrugerportal - acceptere. Det afspejler ikke blot en utidssvarende indstilling til samfundet, men er decideret unfair overfor landets borgere, overfor advokaternes klienter og for alle de mange tusinde advokater, der gør et upåklageligt arbejde hver eneste dag.

Men ønsker Advokatnævnet vitterlig særbehandling, så skal de også få det på Etikportalen.dk

Vi respekterer naturligvis Datatilsynet/Datarådets afgørelse, men denne - sammenholdt med Advokatsamfundets manglende vilje til at tilbyde danskerne transparens med advokatbranchen gør, at vi nu må lave om på vores forretningspraksis.

Vi vil nu overveje helt at undlade at bringe Advokatnævnets kendelser mod nangivne advokater. I stedet kunne vi f.eks. benytte vores ytringsfrihedssikrede ret til at forfatte debatindlæg fra Advokatnævnets afgørelser mod navngivne advokater, og lade disse indgå i samfundsdebatten.

Det er selvfølgelig enormt tidskrævende for os. En logisk konsekvens heraf kunne derfor blive, at vores referater og debatindlæg om Advokatnævnets afgørelser kommer til at figurere på Etikportalen i en markant længere periode, end de 3 år som i dag er reglen.

Og i mellemtiden vil vi tage fat i vores kontakter på Christiansborg og ikke mindst Ombudsmanden for at høre, om det virkelig kan passe, at advokater skal have krav på så uhørt særbehandling.

Det mener vi bestemt ikke de har.

Relevant information

http://etikportalen.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Etik Portalen ApS
Lotusvej 58
2300 København S, Danmark

  +45 42 36 24 00
  +45 42 36 24 00

http://www.etikportalen.dk

Modtag nyheder fra Etik Portalen ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater