Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/11-10   -   Pressemeddelelse

Advarsel mod kosttilskud fra rawfoodshop.dk

Fødevarestyrelsen advarer nu de danske forbrugere mod hjemmesiden rawfoodshop.dk. Hjemmesiden markedsfører en række produkter, som Fødevarestyrelsen vurderer udgør en sundhedsrisiko. Produkterne indeholder planteingredienser, der kan påvirke hormonsystemet samt forårsage skader på centralnervesystemet.

Fødevarestyrelsens advarsel omfatter følgende produkter:

- Rå Maca-pulver (Latinsk navn Lepidium meyenii Walp.)
- Raw Sun Warrior-proteinpulver - indeholder Stevia
- Mucuna prurienspulver
- Steviapulver
- Raw Power Original - indeholder macaproteinpulver (Latinsk navn Lepidium meyenii Walp.)

EU-Kommissionen har nedlagt forbud mod at markedsføre planten Stevia som fødevare, da sikkerheden af denne plante ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. I øjeblikket vurderer den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) sikkerheden af Stevia. Indtil der foreligger en godkendelse, må Stevia ikke markedsføres som en fødevare herunder indgå i kosttilskud.

Fødevarestyrelsen kan ikke udelukke, at der er andre produkter på hjemmesiden rawfoodshop.dk, som kan udgøre en sundhedsrisiko.

Hjemmesiden rawfoodshop.dk er registreret og hostet i Sverige, men har en juridisk adresse i København. Derfor har Fødevarekontrollens Rejsehold foretaget et kontrolbesøg på virksomhedens danske adresse dog uden at træffe de ansvarlige bag hjemmesiden. Den svenske virksomhed, der står bag hjemmesiden, har ikke reageret på Fødevarestyrelsens efterfølgende henvendelse.

Fødevarestyrelsen har orienteret de svenske myndigheder om hjemmesiden.

Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være varsomme ved køb af kosttilskud på internettet.

Gode råd om kosttilskud

· Søg grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker
· Hvis man vil sikre sig, at et kosttilskud er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan man på hjemmesiden altomkost.dk tjekke, hvilke kosttilskud, der er anmeldt til markedsføring i Danmark.

Kontakt
Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen: Sofie Madsen 7227 6393 eller Mette Christiansen 7227 6330

Relevant information

http://www.foedevarestyrelsen.dk


Pressekontakt


Firma

Fødevarestyrelsen
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg, Danmark

  72 27 66 99

http://www.foedevarestyrelsen.dk

Modtag nyheder fra Fødevarestyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater