Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/02-11   -   Pressemeddelelse

Hygiejnen haltede på Fyn

Fødevareafdeling Odense fandt noget at påtale hos tæt ved halvdelen af de tilsammen 18 pizzariaer, restauranter og værtshuse, som fredag aften fik besøg af Fødevarestyrelsen. I alt blev der givet 12 sanktioner i 18 virksomheder. Typisk fordi der enten var problemer med rengøringen eller hygiejnen haltede.

Kontrolaktionen, der blev gennemført i samarbejde med SKAT, havde til formål at kontrollere om virksomhederne overholder reglerne vedr. hygiejne herunder håndvask, uddannelse og sporbarhed på eksempelvis kødet på pizzaer, i burgerbøffer og de franske hotdogs. Derudover blev det bl.a. kontrolleret om virksomheden havde de lovpligtige autorisationer.

Resultatet af kontrollen viser, at flest overtrædelser skyldes rengøringsniveauet, men derudover er der givet sanktioner på følgende områder: Egenkontrol, håndtering af fødevarer, hygiejne, vedligeholdelse og godkendelse.

Tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen, Lene Larsen, betegner aktionen som en succes: - Aktionen fredag aften, viser meget tydeligt. at der klart var noget at komme efter sent på aftenen. Om det så skyldes travlhed eller at der er andet personale på job tæt ved midnat, er svært at sige. Der er dog ingen tvivl om at både hygiejnen og rengøringen skal være i orden, døgnet rundt, understreger hun.

Kontrolresultaterne kort
Fødevarekontrollen fredag er en del af Fødevareafdelingens arbejde i 2011 med prioriterede kontroller. 10 virksomheder fik en glad smiley, fordi der ikke var bemærkninger til de forhold, der blev kontrolleret. 6 virksomheder fik et mindre smil, fordi det var nødvendigt at indskærpe reglerne for virksomhederne. 2 virksomhed fik tilsammen 4 bøder, hvilket betyder en sur smiley, for uhygiejnisk håndtering, mangelfuld rengøring, egenkontrol og manglende ophængning af kontrolrapport.

Kontakt :
Tilsynsførende: Lene Larsen, tlf. 72 27 58 29.

Relevant information

http://www.foedevarestyrelsen.dk


Pressekontakt


Firma

Fødevarestyrelsen
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg, Danmark

  72 27 66 99

http://www.foedevarestyrelsen.dk

Modtag nyheder fra Fødevarestyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater