Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/03-11   -   Pressemeddelelse

Afskedigelser i Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen skal spare 29 mio. kroner i 2012 og yderligere 24 og 15 mio. kr. i de efterfølgende år. Medarbejderne er orienteret om, at besparelseskravene desværre vil medføre en afskedigelsesrunde, hvor mindst 65 medarbejdere vil blive afskediget inden udgangen af marts.

Afskedigelserne rammer tre områder, det administrative område med cirka 31 årsværk, laboratorierne med 20 og kontrolafdelingerne med 14 årsværk.

- At blive sagt op er for de fleste et voldsomt chok. Jeg kan kun beklage, at vi snart må sige farvel til medarbejdere, der yder en god indsats i Fødevarestyrelsen, siger direktør Esben Egede Rasmussen.

Fødevarestyrelsen vil fortsat opfylde alle de forpligtelser, der følger af de politiske forlig, der gælder for området. Kontrolarbejdet bliver med andre ord lige så godt næste år som i år, men vi skal arbejde meget anderledes. Og det er selvfølgelig en udfordring, siger Esben Egede Rasmussen.

- Fødevarestyrelsen har i dag en række unødvendigt høje omkostninger til drift af bygninger. Vi har i dag 12.000-14.000 kvadratmeter laboratorier, men har kun brug for 6.000. Og vi råder tilsammen over 33.000 kvadratmeter bygninger, men har kun brug for 22.000. De omkostninger har vi lagt en plan for at nedbringe til det absolut nødvendige over de kommende år, siger Esben Egede Rasmussen.

Som konsekvens af overkapaciteten af kvadratmeter opsiges lejemålet i Haderslev. De tilsynsførende her skal i fremtiden køre på tilsyn fra eget hjem og fremover være tilknyttet afdelingerne i Vejle og Esbjerg. Laboratorier i Aalborg og i Rønne lukker og opgaverne overtages af andre af styrelsens laboratorier.

- Det føles selvfølgelig både ubehageligt og uretfærdigt at skulle afskedige gode medarbejdere, men realiteten er desværre, at vores omkostninger er for høje, siger Esben Egede Rasmussen.

Relevant information

http://www.foedevarestyrelsen.dk


Pressekontakt


Firma

Fødevarestyrelsen
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg, Danmark

  72 27 66 99

http://www.foedevarestyrelsen.dk

Modtag nyheder fra Fødevarestyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater