Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/03-11   -   Pressemeddelelse

Nu tjekker hele EU japanske fødevarer

EU's medlemslande begynder mandag at tage stikprøver af japanske fødevarer og foder for at teste for radioaktivet. Initiativet kom på plads efter et flertal af medlemslandene, ved et møde i Bruxelles torsdag, vedtog en såkaldt forordning på baggrund af kernekraftulykkerne ved Fukushimaværket i Japan 11. marts.

Med EU-forordningen bliver danske importører pålagt at orientere Fødevarestyrelsen om, hvilke fødevarer de importerer fra Japan. Foderimportører skal tilsvarende orientere Plantedirektoratet.

Alle fødevarer og alt foder fra de belastede områder af Japan skal med den nye EU-forordning være ledsaget af en erklæring om, at produktet overholder de gældende grænseværdier. Samtidig udtager EU-landene 10 procent af partierne fra disse områder.

Fra de øvrige dele af Japan skal 20 procent af partierne udtages til stikprøvekontrol.

Produkterne skal tilbageholdes indtil resultatet af analyserne for iod og cæsium foreligger, dog maksimum fem arbejdsdage. Udgifterne i forbindelse med foranstaltningerne skal afholdes af importøren.

Fødevarestyrelsen vurderer, at der ikke er risiko for at radioaktivt forurenede varer er kommet ind i Danmark.

Kontakt:
Yderligere oplysninger, fødevareberedskabschef i Fødevarestyrelsen, Kim Vandrup Sigsgaard, tlf. 7227 6606.

Relevant information

http://www.foedevarestyrelsen.dk


Pressekontakt


Firma

Fødevarestyrelsen
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg, Danmark

  72 27 66 99

http://www.foedevarestyrelsen.dk

Modtag nyheder fra Fødevarestyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater