Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/06-11   -   Pressemeddelelse

Hestedyrlæge taget i urent trav

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved en målrettet aktion konstateret, at endnu en hestedyrlæge systematisk overtræder medicinlovgivningen. Dyrlægen har undladt at følge reglerne for ordinering og fakturering af lægemidler og har derudover tilsyneladende ladet sin klinikassistent udføre dyrlægeforbeholdte tjenesteydelser.

Den konkrete aktion blev gennemført på baggrund af oplysninger om, at dyrlægens ansatte udøvede dyrlægegerning og herunder bedøvede heste med dyrlægeforbeholdte lægemidler.

Aktionen omfattede såvel dyrlægen og hans ansatte som en rideskole. Ved aktionen fandt Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold bl.a. udenlandsk medicin, manglende anvisninger om medicinens brug og mangelfuld fakturering hos dyrlægen. Hos klinikassistenten blev der fundet ulovlig medicin. På rideskolen fandt Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold også ulovlig medicin uden etiket og uden anvisning. Udover at beslaglægge den ulovlige medicin medtog Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold regnskabsmateriale, der nu bliver gennemgået, ligesom klinikassistentens udøvelse af dyrlægegerning vil blive nærmere undersøgt. Aktionen medfører administrative bøder og politianmeldelse.

Dyrlæger skal udføre dyrlægearbejde
Der er grænser for hvilke opgaver, en dyrlæge må overlade til veterinærsygeplejersker, dyrlægestuderende eller andre ansatte. Kun autoriserede dyrlæger må udøve dyrlægegernning. Det fremgår af lov om dyrlæger. Diagnosticering, ordinering og udlevering af receptpligtige lægemidler med henblik på behandling af dyr, er forbeholdt dyrlæger. Dyreejeren eller den, der er ansvarlig for dyret, kan i visse tilfælde godt indgive et receptpligtigt lægemiddel, men det forudsætter som minimum en dyrlæges ordinering eller udlevering af lægemidlet.

Også udtagning af blodprøver er forbeholdt autoriserede dyrlæger eller autoriserede teknikere. Derved undgås dyreværnsmæssigt betænkelige situationer. Prøver, der skal bruges til attesteringer, skal altid udtages af dyrlægen personligt. Uddannede veterinærsygeplejersker og autoriserede laboranter på dyreklinikker kan under en dyrlæges tilsyn og ansvar udtage prøver på selskabsdyr, dog ikke heste.

Dyrlæger må ikke tjene på medicin
En dyrlæge skal sikre sig, at regninger og fakturaer er specificerede. Beløbet for hver enkelt udleveret eller anvendt lægemiddel skal angives særskilt med lægemidlets navn og mængde. Medicinprisen må ikke indeholde et skjult honorar eller en fortjeneste udover det lovfastsatte. Formålet er at sikre korrekte og gennemskuelige priser på tjenesteydelser og medicin hos dyrlægen.

Relevant information

http://www.foedevarestyrelsen.dk


Pressekontakt


Firma

Fødevarestyrelsen
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg, Danmark

  72 27 66 99

http://www.foedevarestyrelsen.dk

Modtag nyheder fra Fødevarestyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater