Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/08-11   -   Pressemeddelelse

Vandforurening på Fyn og Langeland

Vandforsyningen på Langeland og i Årslev og Sdr. Nærå på Fyn er forurenet. Det oplyser Langeland Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune efter prøver har vist indhold af E-colibakterier i drikkevandet.

Det betyder, at fødevarevirksomheder, f.eks. fiskehandlere, restauranter, cafeer og cateringvirksomheder i de berørte områder fortsat skal koge vandet inden de skyller spiseklare fødevarer som salat og andre grøntsager samt producerer f.eks. saftevand, slushice og is-terninger, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Vandet skal være på kogepunktet i min. to minutter. Ud over kogt vand kan man anvende andet rent nødforsyningsvand, f.eks. flaskevand eller vand rekvireret fra vandværker med rent vand.
Virksomheder, der har fødevarer på lager, der indeholder skyllede og dermed spiseklare grøntsager eller andre ingredienser, der kan være forurenede, skal kassere dem.

Virksomheder og borgere kan uden problemer tilberede og anvende kartofler, ris og brød, hvis fødevarerne er blevet tilberedt ved temperaturer over hundrede grader. Ligeledes kan man bruge opvaskemaskiner til at rengøre service, forudsat at temperaturen når over 80 grader.

Kaffemaskiner kan som udgangspunkt ikke anvendes, da vandet ikke kommer op på 100 grader. De virksomheder - eksempelvis caféer og restauranter - der kan dokumenterer, at vandet i deres kaffe-maskiner kommer over 100 grader- kan uden problemer producere kaffe mv. til deres kunder.

Alle overflader, der kommer i berøring med fødevarer, f.eks. køkkenborde, skærebrætter og køkkenudstyr kan vaskes i vand fra hanen, men skal efterfølgende desinficeres med et egnet desinfektionsmiddel.

Håndvask kan foretages i kogt vand eller rent vand fra flaske. Hvis man bruger vand hanen , skal hænderne efterfølgende desinficeres i et egnet hånddesinfektionsmiddel.

Yderligere oplysninger kan fås ved kontakt til afdelingsdyrlæge Pernille Rønn, tlf. 7227 5822 eller Tine B. Fallesen, tlf. 7227 5842.

For Langeland læs mere på Langeland Kommunens hjemmeside: www.langelandkommune.dk

For Årslev og Sdr. Nærå læs mere på Fåborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside på: www.faaborgmidtfyn.dk

Kontakt
Pernille Rønn, tlf. nr. 7227 5822 eller Tine B. Fallesen​ 7227 5841.

Relevant information

http://www.foedevarestyrelsen.dk


Pressekontakt


Firma

Fødevarestyrelsen
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg, Danmark

  72 27 66 99

http://www.foedevarestyrelsen.dk

Modtag nyheder fra Fødevarestyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater