01/09-11
-
Pressemeddelelse
Lup på kødkvalitet og mærkning
Slagtere, supermarkeder og kødgrossister får de kommende måneder besøg af Fødevarestyrelsen. En landsækkende kontrol- og vejledningskampagne sætter fra september lup på om frossen og fersk kød er rigtigt mærket og om håndtering af det hakkede kød er i orden.
Kampagnen er en opfølgning på sidste og forrige års afsløringer af, at mange virksomheder og detailhandelsbutikker havde problemer med både datomærkning og fedtprocenter og i flere tilfælde solgte eksempelvis hakket oksekød med højere fedtindhold end der stod på pakkerne.
Fødevarestyrelsen ser også nærmere på, om dansk mærket oksekød nu også stammer fra Danmark og om sporbarheden og dermed fødevaresikkerheden er i orden.
Endelig vil Fødevarestyrelsens laboratorier analysere om der er overensstemmelse mellem mærkningen af eksempelvis kyllingekød og indholdet af tilsat vand.
Fødevarestyrelsen forventer at kunne offentliggøre resultaterne i januar 2012.
Relevant information
http://www.foedevarestyrelsen.dk