Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/10-10   -   Pressemeddelelse

FDIH: Post Danmark på rette spor med ny prisstruktur

"Post Danmarks udspil til en ny prisstruktur fra 1. april 2011 er en glædelig overraskelse set med e-handlens øjne. E-butikker kan nu vælge mellem flere forskellige distributionsformer, som afspejler omkostnings- og serviceniveau - jo mindre man belaster posten, jo billigere takster," siger adm. direktør Annette Falberg fra (FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel.)

Flere leveringsmuligheder så som hastigheden ved levering, altså dag-til-dag eller i løbet af 3-4 dage samt med og uden omdeling og endelig fokus på størrelsen af pakker giver den enkelte e-butik mulighed for at optimere sine forsendelsesomkostninger.

"Prisfaldet på flere erhvervsprodukter og valgmuligheder til at optimere sin distribution via Post Danmark viser, at Post Danmark lytter til de forslag, som vi har fremført i vores løbende dialog om at få taksterne ned," mener Annette Falberg, og hun bemærker, at udviklingen også passer kunderne.

"Dansk e-handelsanalyse viser, at kunderne har stor fokus på fragtomkostninger og fleksible leveringsmuligheder (se figur). Det er et skridt i den rigtige retning, selv om vi selvfølgelig gerne havde set endnu lavere priser. Men Post Danmark leverer med udspillet en mere tidssvarende service, der efter vores overbevisning er til fordel for e-butikkerne, kunderne og Post Danmark," vurderer FDIHs Annette Falberg.

FDIH vil i 2011 sætte øget fokus på, hvordan e-butikker kan optimere deres forretning, ikke mindst inden for distribution og logistik.

Relevant information

http://www.fdih.net



Pressekontakt


Firma

FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K, Danmark

  77 25 56 01
  20 96 56 67

http://www.fdih.net

Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater