25/11-10
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Julehandel til en milliard på nettet
            
            2010 har været et fantastisk år for e-handlen. Og året slutter med manér, da værdien af julehandel på nettet runder en milliard kroner.
"Det er ikke en overraskelse, at vi runder milliarden i ekstra julesalg i 2010. Værdien af den samlede julehandel er på 8,2 mia.kr., og med e-handlens andel af detailsalget betyder det, at e-handel til julegaver og andet godt udgør den ene af de godt otte milliarder," siger Annette Falberg, adm. direktør i FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel.
"Det er indlysende, at e-handel til jul sætter ny rekord. Vi har haft et fantastisk år med store stigninger i både omsætning og i antal handler. Mange etablerede butikker har også åbnet e-butikker, ligesom der for alvor er taget hul på online handel med dagligvarer. Der flyttes store andele af omsætninger fra de fysiske butikker og over på nettet."
"Derudover er der masser af inspiration til ønskesedlen eller gaveideer ved at tjekke e-butikker på nettet. Og mange vil hellere bestille gaverne på nettet i ro og mag, når det passer den enkelte. Vi ved fra Dansk e-handelsanalyse, at hver fjerde dansker vil købe en eller flere gaver på nettet i år," siger Annette Falberg. 
Alle typer gaver, der skal under træet, købes på nettet, men topscorerne er musik og spil, elektronik og legetøj til børnene. 
"I stedet for at stå i kø og blive julestresset, så gælder det om at få klaret flest mulige køb over nettet nu. Så kommer gaverne i god tid til indpakning, og der bliver tid til at oparbejde den gode julestemning," anbefaler Annette Falberg.
Den positive udvikling i e-handlen passer fint til de forventninger, som e-butikkerne har til julehandlen, viser en undersøgelse, som FDIH foretog blandt foreningens medlemmer før jul.  To ud af tre e-butikker forventer et højere julesalg, og langt de fleste oplyste, at de gør en særlig indsats op mod jul med bl.a. længere fortrydelsesret, gratis fragt, gaveindpakning og forsendelse direkte til gavemodtageren. 
Hver fjerde e-butik henter over 25 % af årets omsætning til jul, så der har også været stor interesse for FDIHs seminarer i september og oktober med gode råd om julehandel. 
Se også Dansk e-handelsanalyse om, at hver fjerde vil købe julegaver på nettet i 2010
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kommunikationschef Henrik Theil, mobil 2096 5667
Dansk e-handelsanalyse om danskerne e-handel
7 ud af 10 danskere har e-handlet inden for det seneste år. Danskerne betaler oftest med kort ved e-handel 85% af betalinger sker med kort, samlet set udgør Dankort på nettet 70% af betalinger ved e-handel. 
Der vil i 2010 blive foretaget op mod 45 mio. betalinger med Dankort på nettet. 
Den forventede omsætning i dansk e-handel er på 40-43 mia.kr. i 2010, så e-handel udgør efter FDIHs estimat 12-14 % af detailsalget i Danmark.
Se www.danskehandelsanalyse.dk om mest populære varegrupper, e-butikker og meget mere
              
        
Relevant information
        
                                http://www.fdih.net
            
              
                        
              
      
              
      
      
        
        Firma
        
        FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
        Børsen
        1217 København K,
                  Danmark
        
        
                  
  77 25 56 01
                          
  20 96 56 67
        
                  
          
http://www.fdih.net
                
        
          Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail
          
          Tilmeld dig her