Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/06-16   -   Pressemeddelelse

Danske Licens Spil får kritik for slogan

anske Licens Spil A/S vildleder forbrugerne med sit slogan "Til glæde og til gavn". Det vurderer Forbrugerombudsmanden, som har bedt spiludbyderen om at præcisere sloganet, hvis det fremover vil bruge det i sin markedsføring af spil.

Forbrugerombudsmanden beder Danske Licens Spil om at stoppe med at bruge sloganet "Til glæde og til gavn" i sin markedsføring af spil, med mindre spiludbyderen præciserer, at overskuddet går til staten og ikke til udlodningsmidlerne.

Danske Licens Spil er en del af Danske Spil-koncernen og udbyder blandt andet sportsspil og online casino til forbrugerne. Overskuddet fra salget går til staten og til konsolidering af selskabet.
Forbrugerombudsmanden vurderer:

- at Danske Licens Spil vildleder med sloganet "Til glæde og til gavn", fordi forbrugerne forbinder det med udlodningsmidlerne, der går til almennyttige formål
- at Danske Licens Spil kan bruge sloganet i sin markedsføring, hvis selskabet præciserer over for forbrugerne, at overskuddet ikke går til udlodningsmidlerne, men til staten
- at Danske Licens Spil lovligt kan bruge sloganet uden præcisering, hvis forbrugerne på et senere tidspunkt ikke længere forbinder det med udlodningsmidlerne
Danske Spil-koncernen har i de seneste 10 år brugt sloganet "Til glæde og til gavn."

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, siger:

"Danske Licens Spil vildleder, når det bruger sloganet "Til glæde og til gavn", fordi forbrugerne typisk forbinder det med støtte til velgørende formål. Det er baggrunden for, at jeg har bedt selskabet om at præcisere sloganet."

"Jeg har været i dialog med Danske Licens Spil, der har bekræftet, at det fremover vil bruge sloganet, så det ikke vildleder forbrugerne. Det er jeg meget tilfreds med."

Pressekontakt

Pressesekretariatet
  4171 5098

Firma

Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Danmark

  41 71 50 98

http://www.forbrugerombudsmanden.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerombudsmanden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater