Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/06-10   -   Pressemeddelelse

Firma politianmeldt for at udsende elektroniske nyhedsbreve uden samtykke

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt selskabet Mybuy.dk ApS for spam ved uden tilladelse at have brugt samtykke afgivet til andet firma, der nu er gået konkurs, til at udsende elektroniske nyhedsbreve.

Forbrugerombudsmanden har modtaget en række klager fra personer, der tidligere har handlet på auktionssiden Macca.dk.

Efter Macca.dk´s konkurs fik Mybuy.dk overdraget det tidligere selskabs aktiver, herunder hjemmesiden og e-mail-adresserne, der efterfølgende har været anvendt til udsendelse af nyhedsbreve fra mybuy.dk.

Imidlertid har ingen af de klagere, som Forbrugerombudsmanden har været i kontakt med sagt ja tak til at modtage nyhedsbreve fra Mybuy.dk, og de anser derfor nyhedsbrevene for spam.

Heller ingen af klagerne er blevet kontaktet af Macca ApS med det formål at indhente tilladelse til at videreoverdrage deres kundeoplysninger, hvilket kræves ifølge persondataloven.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe er derfor enig i klagernes vurdering og udtaler: "Et samtykke, der tidligere er givet til et andet konkret, navngivet firma, må anses for bortfaldet i forbindelse med dette firmas konkurs".

Forbrugerombudsmanden har derfor foretaget politianmeldelse i sagen.

Relevant information

http://www.forbrugerombudsmanden.dk


Pressekontakt


Firma

Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Danmark

  41 71 50 98

http://www.forbrugerombudsmanden.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerombudsmanden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater