Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/08-10   -   Pressemeddelelse

Scandlines Danmark A/S politianmeldt for vildledende reklame

Hvis der gælder særlige begrænsninger for at opnå et tilbud skal dette være klart oplyst, når der reklameres for det. Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Scandlines Danmark A/S for at udelade en væsentlig oplysning om brug af returbillet i annonce.

Forbrugerombudsmanden modtog i foråret en klage over en annonce, hvor Scanlines Danmark A/S reklamerede med, at en returbillet til færgen til Tyskland kostede 500 kr., uden samtidig at oplyse, at betingelsen var, at man skulle tage frem og tilbage samme dag. Annoncen var en del af selskabets "Frem og zurück"-kampagne.

Forbrugerombudsmanden meddelte derfor selskabet, at det var vildledende og i strid med markedsføringslovens § 3 ikke at oplyse, at det fordelagtige tilbud på en returbillet til færgen kun gjaldt, hvis man tog frem og tilbage samme dag. Desuden var det i strid med markedsføringslovens § 9 ikke at give tilstrækkelige oplysninger om tilbudsbetingelserne.

Da overtrædelse af bestemmelserne er strafsanktioneret, har dette nu ført til en politianmeldelse af selskabet, der dog inden Forbrugerombudsmandens henvendelse allerede selv havde konstateret, at annoncen var vildledende og derfor havde ændret teksten i de fremtidige annoncer.

J.nr. 10/02666

For yderligere oplysninger kontakt:
Katrine de Neergaard, Chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, Tlf.: 32 66 92 74

Relevant information

http://www.forbrugerombudsmanden.dk


Pressekontakt


Firma

Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Danmark

  41 71 50 98

http://www.forbrugerombudsmanden.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerombudsmanden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater