Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/09-10   -   Pressemeddelelse

Nye gebyrer må ikke skjules i andet markedsføringsmateriale

Forbrugerombudsmanden indskærper varslingsreglerne over for MagasinKort.

Indskærpelsen kommer på baggrund af en samlet bedømmelse af selskabets varslingsskrivelser i forbindelse med indførelsen af et nyt årsgebyr på 100 kr. Skrivelsen bestod af to ark, hvoraf der af det ene fremgik reklamer for Mastercard, samt at det ville blive billigere for de fleste kunder med et fast årsgebyr. Af det andet ark fremgik det, at enkelte gebyrer var ændret, og at man kunne læse mere om dette via et link.

Forbrugerombudsmanden fandt, at varslingsskrivelsen ikke var tilstrækkelig tydelig, idet denne fremstod som en reklame, som kunden ikke behøvede at læse.

- Forbrugeren har krav på tydelig information omkring indførelsen af nye gebyrer, og jeg har derfor indskærpet over for selskabet, at de i fremtiden skal give informationerne tydeligere, som loven kræver, udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe.

I lyset af at MagasinKort har oplyst, at de kunder, der er blevet opkrævet 100 kr. i årsgebyr, men som ikke har brugt kortet siden modtagelsen af opkrævningen for årsgebyret, er blevet krediteret beløbet, har Forbrugerombudsmanden valgt at afslutte sagen med en indskærpelse om, at varslingen i fremtiden skal være tydeligere.

Kunder, der efterfølgende måtte protestere over opkrævningen af årsgebyret, og som ikke har brugt kortet siden modtagelsen af opkrævningen for årsgebyret, kan efter det oplyste ligeledes få krediteret årsgebyret.

Baggrund
Hvis der kan indføres nye gebyrer, skal betingelserne herfor være klart fremhævet i aftalen.

Alle ændringer skal varsles med en rimelig frist over for kunderne, inden ændringerne træder i kraft, og hvis der tale om en væsentlig ændring eller indførelse af et nyt gebyr, skal varslingen ske til den enkelte kunde, fx ved brev eller pr. e-mail. Samtidig skal kunden have oplysning om en eventuel adgang til at komme ud af aftaleforholdet.

Det skal tydeligt fremgå af skrivelsen, at der er tale om en varsling af en ændring af et eksisterende gebyr eller af indførelse af et nyt gebyr. Det skal også fremgå, hvor stor en forhøjelse i forhold til det nuværende gebyr, eller hvor stort et nyt gebyr der er tale om. Disse oplysninger må desuden ikke "skjules" i anden samtidig information fra den erhvervsdrivende.

Relevant information

http://www.forbrugerombudsmanden.dk


Pressekontakt


Firma

Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Danmark

  41 71 50 98

http://www.forbrugerombudsmanden.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerombudsmanden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater