Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/11-11   -   Pressemeddelelse

Forbrugerombudsmanden politianmelder Cult A/S

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Cult A/S for at bruge vold som virkemiddel i en reklamefilm rettet mod børn og unge.

Det er i strid med markedsføringsloven at opfordre enten direkte eller indirekte til vold og anden farlig eller hensynsløs adfærd i reklamer rettet mod børn og unge. Det er også forbudt at bruge aggressive og forrående virkemidler som vold i markedsføring, der er målrettet børn og unge. Derfor får Cult A/S en politianmeldelse for i slutningen af 2009 at have lagt en reklamefilm for en energi-læskedrik på internettet.

I reklamefilmen, som Forbrugerombudsmanden modtog en række klager over, foretager hovedpersonen, der spilles af en dreng, en række meget voldelige handlinger, efter at have indtaget drikken. Bl.a. røver han en kiosk og angriber en række personer.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at filmen var en overtrædelse af markedsføringslovens § 8, stk. 2, der forbyder anvendelsen af vold som virkemiddel i reklamefilm rettet mod børn og unge under 18 år.

Forbrugerombudsmanden lægger i den forbindelse bl.a. vægt på, at der er tale om et produkt - en læskedrik - som bl.a. markedsføres over for børn og unge, og at filmen har været vist i medier, der også er rettet mod børn og unge under 18 år.

Forbrugerombudsmanden har derfor politianmeldt selskabet med henblik på, at der bliver rejst sigtelse.

Relevant information

http://www.forbrugerombudsmanden.dk


Pressekontakt


Firma

Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Danmark

  41 71 50 98

http://www.forbrugerombudsmanden.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerombudsmanden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater