20/12-11   -   Pressemeddelelse

Erhvervsdrivende bør respektere gavekort på 5 år

Forbrugere bør fortsat kunne bruge gavekort fra 2007 med 5 års gyldighed selvom der i mellemtiden er kommet nye regler, der forkorter forældelsesfristen til 3 år. Det er Forbrugerombudsmandens besked til de erhvervsdrivende.

Forbrugerombudsmanden er blevet spurgt, om en erhvervsdrivende siden den 1. januar 2011 har kunnet afvise at indfri gavekort, som er udstedt i 2007.

Baggrunden for spørgsmålet er den nye forældelseslov, der trådte i kraft 1. januar 2008. Efter denne lov er den generelle forældelsesfrist for fordringer på penge og andre ydelser nu 3 år. Loven finder også anvendelse på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden lovens ikrafttræden var forældet efter de hidtil gældende regler.

Da gavekortene blev udstedt i 2007, gjaldt der imidlertid andre - og længere - forældelsesfrister, og kortene er således lovligt udstedt. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at erhvervsdrivende derfor fortsat bør acceptere gavekort på 5 år, der er udstedt i 2007.
Den juridiske begrundelse

Den nærmere begrundelse fremgår af følgende citat fra brevet, hvori Forbrugerombudsmanden har svaret på det stillede spørgsmål:

"Besvarelsen af spørgsmålet beror på en fortolkning af den nye forældelseslov (lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer, som senest ændret ved lov nr. 421 af 10. maj 2011), der trådte i kraft 1. januar 2008, idet forældelsesloven også finder anvendelse på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden lovens ikrafttræden var forældet efter de hidtil gældende regler, jf. således lovens § 30, stk. 1.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen for fordringer på penge eller andre ydelser nu er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Forældelsesloven er ligesom den tidligere lovgivning på området en debitorbeskyttelseslov.

Lovens § 26, stk. 1, har således følgende ordlyd:

"Loven kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for skyldneren."

Følgende fremgår af forarbejderne til lovens § 26, stk. 1 (lovforslag L 165 fremsat den 28. februar 2007, Folketingstidende 2006/07, tillæg A, s. 5577):

"Der foreslås i stk. 1 en udtrykkelig bestemmelse om, at forældelsesreglerne ikke ved forudgående aftale kan fraviges til skade for skyldneren. Dette svarer til, hvad der på ulovbestemt grundlag antages at følge af gældende ret.

Bestemmelsen indebærer, at forældelsesreglerne er præceptive i forhold til skyldneren, således at der ikke på forhånd, dvs. inden forældelsesfristens begyndelse, gyldigt kan indgås aftale om fravigelse af forældelsesreglerne til skade for skyldneren. Dette er bl.a. ensbetydende med, at det ikke på forhånd kan aftales, at fordringen slet ikke er undergivet forældelse, eller at fristen forlænges. Der kan heller ikke gyldigt aftales et vilkår om, at forældelsesfristen afbrydes ved påmindelse.

Selv om forældelsesreglerne ikke på forhånd kan fraviges til skade for debitor, vil denne, f.eks. en løsøresælger, gyldigt kunne påtage sig en garanti, der rækker ud over forældelsesfristen.

Der er ikke noget til hinder for, at skyldneren efterfølgende, f.eks. i et tilfælde, hvor der er opstået tvist mellem parterne, giver afkald på at påberåbe sig forældelse. Dette kan ske ved helt at frafalde forældelsesindsigelsen eller ved at aftale en udskydelse af forældelsen, f.eks. i forbindelse med forligsforhandlinger eller i afventen på en afgørelse i en lignende sag. Afkald kan også gives, efter at forældelse er indtrådt, f.eks. ved under en retssag at undlade at gøre forældelse gældende. Spørgsmålet om forældelse skal ikke påses ex officio af domstolene.

Afkaldet kan gives uden samtidig at give afkald på andre indsigelser, dvs. selv om skyldneren fx bestrider kravet eller kravets størrelse.

»Efterfølgende« aftaler om forlængelse af fristen mv. er undergivet almindelige aftaleretlige regler, herunder generalklausulen i aftalelovens § 36."

Som det fremgår af bemærkningerne, svarer debitorbeskyttelsesreglen i lovens § 26, stk. 1, til den tidligere gældende retstilstand før 2008, jf. også betænkning nr. 1460/2005 om revision af forældelseslovgivningen, s. 395 ff., hvorefter skyldneren heller ikke ved forudgående aftale kunne fraskrive sig den beskyttelse, forældelseslovgivningen giver. Men skyldneren kunne efterfølgende give afkald på denne beskyttelse, hvilket også er muligt efter den gældende forældelseslov.

Forarbejderne omtaler indgåelse af garantiforpligtelser af længere varighed som et eksempel på en aftale, hvor skyldneren på forhånd kan give afkald på debitorbeskyttelsen. Forarbejderne omtaler imidlertid ikke udstedelse af gavekort med en længere gyldighed, og det kan give anledning til tvivl, hvorvidt reglen i § 26, stk.1, er til hinder herfor.

Da gavekortene blev udstedt, gjaldt der imidlertid andre forældelsesfrister, og det var således utvivlsomt ikke i strid med debitorbeskyttelsen at udstede gavekort med en gyldighed på 5 år i 2007. Under alle omstændigheder er forældelsesloven ikke til hinder for, at skyldneren efterfølgende giver afkald på at påberåbe sig en eventuel forældelsesindsigelse.

I lyset heraf, er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det vil være bedst stemmende med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1, at erhvervsdrivende i dag accepterer gavekort med en gyldighedsperiode på 5 år, der lovligt er udstedt i 2007."

Relevant information

http://www.forbrugerombudsmanden.dk