Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/11-12   -   Pressemeddelelse

Brug af fra-pris i tv-reklame var vildledende

Brug af "fra-priser" ved markedsføring af et bestemt tilbud er kun acceptabel, hvis prisoplysningen også dækker den model, der er omfattet af tilbuddet. Det har Forbrugerombudsmanden indskærpet over for Chevrolet Danmark A/S.

Tv-reklamer skal som alle andre reklamer vurderes ud fra det helhedsindtryk, de giver forbrugeren. Og hvis de oplysninger der afgives i reklamen isoleret set er korrekte, men samlet set alligevel er egnet til at vildlede om tilbuddets indhold, bliver den samlede reklame vildledende og i strid med markedsføringslovens vildledningsforbud.

Det finder Forbrugerombudsmanden på baggrund af en række klager over en tv-reklame for en Chevrolet Spark. I tv-reklamen reklamerede Chevrolet for, at man ved køb af en Spark LT kunne få mindst 30.000 for ens gamle bil. I starten og slutningen af reklameindslaget blev det oplyst, at fra-prisen på en Spark var kr. 83.900. Tilbuddet om mindst 30.000 for ens gamle bil, gjaldt imidlertid netop ikke for den bil, der blev oplyst pris på, men for en model, der kostede 146.000 kr. - dvs. 62.000 kr. eller 74 % mere.

I tv-reklamen var fra-prisen på kr. 83.900 ikke direkte kombineret med indbytningstilbuddet på kr. 30.000, og i reklamen blev det tydeligt oplyst, at tilbuddet gjaldt ved køb af en Spark LT. Men at denne variant kostede 146.000 kr. blev ikke oplyst, og Forbrugerombudsmanden fandt derfor, at den oplyste fra-pris var irrelevant og ukorrekt i forhold til tilbuddet.

"Brug af en fra-pris - eventuelt suppleret med oplysninger om ekstraudstyr - er kun er acceptabel, hvis prisoplysningen også er relevant i forhold den model, der er omfattet af tilbuddet. Dette gjorde sig ikke gældende i denne sag", siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Chevrolet har indstillet den pågældende kampagne og markedsføring, og sagen vil derfor ikke blive forfulgt nærmere. Forbrugerombudsmanden har imidlertid indskærpet overfor Chevrolet, at firmaet i fremtiden må sikre sig, at et samlet indtryk af firmaets markedsføring ikke er egnet til at vildlede, selv om de oplysninger, der afgives, hver for sig er korrekte.

Relevant information

http://www.forbrugerombudsmanden.dk


Pressekontakt


Firma

Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Danmark

  41 71 50 98

http://www.forbrugerombudsmanden.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerombudsmanden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater