19/12-12   -   Pressemeddelelse

Forbrugerombudsmanden anker dom i principiel sag om inkasso til Højesteret

Sø- og Handelsretten har afvist en sag, som Forbrugerombudsmanden havde anlagt mod en inkassovirksomhed vedrørende størrelsen af gebyrer på inkassoområdet. Forbrugerombudsmanden er uenig i afgørelsen og går nu til Højesteret med sagen.Gå til indhold
Menu
Retningslinjer og vejledninger
Pressemeddelelser
Sager
Publikationer
Tilmeld dig vores nyheder

Forbrugerombudsmanden anlagde en principiel sag mod inkassovirksomheden KGS Europe A/S for at få fastslået, at omkostninger, der pålægges ved udenretlig inddrivelse af gæld hos en forbruger, ikke må overstige de beløbsgrænser, som justitsministeren har fastsat i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i renteloven.

Bekendtgørelsen fastlægger efter Forbrugerombudsmandens opfattelse den øvre grænse for, hvad en forbruger, der er skyldner, kan komme til at betale i inkassoomkostninger til fordringshaveren, når gælden inddrives uden om domstolene. Reglerne kan ikke fraviges til skade for forbrugeren. Det kan derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke aftales, at der skal betales andet end hovedstol, morarenter, sædvanlige rykker- og inkassogebyrer samt udenretlige inddrivelsesomkostninger svarende til satserne i bekendtgørelsen. En forbruger, der overholder vilkårene fastsat i et frivilligt forlig, skal således kunne vide, hvilke omkostninger han eller hun maksimalt kan blive opkrævet i forbindelse med inddrivelsen.

Sø- og Handelsretten har den 20. november 2012 afvist sagen med den begrundelse, at Forbrugerombudsmanden ikke havde kompetence til at anlægge sagen. Retten lagde afgørende vægt på udtalelser i Markedsføringsudvalgets betænkning fra 2005 og fremhævede, at Rigspolitiet allerede havde udtalt sig om spørgsmålet. Afvisningen medførte, at retten ikke tog stilling til spørgsmålet om gebyropkrævninger.

Forbrugerombudsmanden er ikke enig i dommen og de præmisser, afgørelsen bygger på. Derfor ankes sagen nu til Højesteret, som bl.a. skal træffe afgørelse om Forbrugerombudsmandens søgsmålskompetence.

- Jeg har med sagen udnyttet min mulighed for at få prøvet et tvivlsspørgsmål ved domstolene, udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe. Det er min opfattelse, at inkassovirksomhed også er omfattet af markedsføringslovens regler. Jeg mener, at dommens præmisser hviler på et forkert grundlag, fordi de citerede afsnit fra Markedsføringsudvalgets betænkning efter min opfattelse er helt uden betydning i dag.

- Det er vigtigt for mig at sikre, at de beløbsgrænser, som justitsministeren har fastsat, overholdes. Reglerne blev indført for bl.a. at beskytte forbrugere, der ikke har betalt den oprindelige gæld til tiden og som derfor i forvejen befinder sig i en vanskelig økonomisk situation.

Henrik Øe udtaler videre:

- Efter rettens afvisning af sagen kan inkassovirksomheden, når der laves en ny betalingsaftale i form af et frivilligt forlig, derfor fortsat opkræve både fulde inkassoomkostninger og ekstra månedlige gebyrer på 25 kr. for at få tilsendt et girokort. Det vil meget hurtigt kunne føre til en fordobling eller mere af gebyrbetalingen i forhold til det tilladte niveau. Og det er ikke acceptabelt.

Betydningen af dommen er vidtrækkende og principiel. I forbindelse med Forbrugerombudsmandens forhandlinger med inkassobranchen om gebyrspørgsmålet har mere end 50 andre inkassovirksomheder oplyst og underskrevet tilsagn om, at de enten ikke brugte eller er ophørt med at anvende samme praksis som den pågældende inkassovirksomhed.

Sø- og Handelsrettens dom
Sø- og Handelsretten henviser til enkelte afsnit fra Markedsføringsudvalgets betænkning fra 2005 (betænkning nr. 1457/2005 om markedsføring og prisoplysning). Disse afsnit er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse imidlertid helt uden betydning i dag.

For det første er der alene tale om en gengivelse af den tidligere forbrugerombudsmands prioriteringspraksis, som ikke er blevet fulgt af den nuværende ombudsmand.

For det andet har lovgiver ikke ved vedtagelsen af den nugældende markedsføringslov i 2006 - eller ved senere lovændringer - medtaget de synspunkter, der kommer til udtryk i betænkningen.

For det tredje er det udtrykkeligt forudsat i forarbejderne til den lovændring, der i 2007 gennemførte EU's markedsføringsdirektiv, at Forbrugerombudsmanden fortsat har mulighed for at føre tilsyn med overholdelsen af den civilretlige forbrugerbeskyttelseslovgivning, herunder renteloven med tilhørende bekendtgørelse. Det omfatter også muligheden for at forelægge domstolene fortolkningsspørgsmål. Kompetencen er ikke begrænset af, at andre myndigheder tidligere måtte have afgivet udtalelse om samme problemstilling. I den konkrete sag havde Rigspolitiet afgivet to udtalelser med forskelligt indhold, hvilket ligeledes understregede behovet for en domstolsafgørelse.

For det fjerde stemmer synspunkterne i betænkningen heller ikke overens de krav, som markedsføringsdirektivet stiller til dansk ret. Det anføres således i forarbejderne til ændringsloven, at Forbrugerombudsmandens søgsmålskompetence må anses for en opfyldelse af direktivets krav til håndhævelse inden for anvendelsesområdet, der også omfatter inkassovirksomhed.

Kort om reglerne om gebyrer på inkassoområdet
Sagen drejer sig om fortolkning af rentelovens § 9 b, stk. 1, og bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling (inkassoomkostningsbekendtgørelsen) § 3, jf. bilag 1.

Udenretlig inddrivelse kan opdeles i egeninkasso og fremmedinkasso. Egeninkasso er fordringshaverens egen inddrivelse af gælden, mens der er tale om fremmedinkasso, hvis fordringshaveren får et inkassobureau til at inddrive gælden. Den konkrete sag drejer sig om fremmedinkasso.

Rentelovens § 9 a, stk. 1:
Fordringshaveren kan kræve, at skyldneren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold.

Inkassoomkostningsbekendtgørelsens § 3:
Har fordringshaveren anmodet en anden om at inddrive fordringen på sine vegne, kan fordringshaveren kræve betaling af skyldneren for det hermed forbundne rimelige salærkrav. Dette gælder dog kun, hvis der forinden er sendt en rykkerskrivelse til skyldneren med angivelse af, at manglende betaling inden en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen af rykkerskrivelsen vil kunne medføre, at der pålægges yderligere inddrivelsesomkostninger, og det i øvrigt har været relevant at anmode den pågældende inkassator om at inddrive fordringen.

Stk. 2. Det i stk. 1, 1. pkt., nævnte betalingskrav kan ikke overstige det beløb, som er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1.

Eksempler på maksimumbeløb, jf. bekendtgørelsens bilag 1:
Fordringer fra 0-1.000 kr.: Maks. inkassobeløb 350 kr. ex. moms.
Fordringer fra 5.001-10.000 kr.: Maks. inkassobeløb 1.100 kr. ex. moms.
Fordringer fra 50.001-100.000 kr.: Maks. inkassobeløb 2.450 kr. ex. moms.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Diane Svanholm Kvist
Procedør hos Forbrugerombudsmanden
Tlf. 41 71 50 77

Relevant information

http://www.forbrugerombudsmanden.dk