Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/06-13   -   Pressemeddelelse

Ryanair betaler bøde på 75.000 kr. for utilstrækkelige oplysninger i tre avisannoncer

Ryanair betaler en bøde på 75.000 kr. for i 2009 i tre avisannoncer at have markedsført flybilletter til prisen 1 kr., 59 kr. og 79 kr., uden at oplyse, at den oplyste billetpris forudsatte betaling med betalingskortet Visa Electron.Gå til indhold

Ryanair indrykkede i april og maj 2009 tre avisannoncer med teksten "1 million sæder 1 kr.", "1 million sæder til 59 kr." og "1 million sæder 79 kr."

Det var dog en forudsætning for at få billetterne til de annoncerede priser, at der blev betalt med betalingskortet Visa Electron. Hvis der blev betalt med andre betalingskort, skulle der udover den annoncerede pris tillige betales et såkaldt handling fee på 40 kr. Denne oplysning fremgik ikke af annoncerne, men informationen var tilgængelig på Ryanairs hjemmeside.

Forbrugerombudsmanden fandt, at det var vildledende at udelade oplysningen om, at der ved betaling med andre betalingskort end Visa Electron tillige skulle betales et handling fee på 40 kr., i de pågældende avisannoncer. Forbrugerombudsmanden anmeldte derfor i 2010 Ryanair for overtrædelse af markedsføringslovens § 3 om vildledning.

Ryanair har nu accepteret at betale en bøde for forholdet, hvilket dermed afslutter sagen.

Hos Forbrugerombudsmanden er man tilfreds med, at sagen nu kan lukkes.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Andreas Weidemann
Specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden
Tlf.: 41 71 50 14

Relevant information

http://www.forbrugerombudsmanden.dk


Pressekontakt


Firma

Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Danmark

  41 71 50 98

http://www.forbrugerombudsmanden.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerombudsmanden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater