11/07-13 - Pressemeddelelse

Højesteret fastslår loft for inkassogebyrer

Forbrugerombudsmanden har fået Højesterets ord for, at inkassovirksomheder ikke kan opkræve gebyrer for almindeligt inkassoarbejde, der overstiger de beløb, der er fastsat af justitsministeren.

Fremover har en forbruger sikkerhed for, hvad han eller hun maksimalt kan blive opkrævet af gebyrer i forbindelse med en inkassosag.

Det følger af en dom, som Højesteret har afsagt den 4. juli 2013. Dommen sætter det endelige punktum i en principiel sag, som Forbrugerombudsmanden har anlagt mod inkassovirksomheden KGS Europe A/S.

Dommen vedrører gebyrer for inkassoarbejde på vegne af en erhvervsdrivende. Den fastslår, at det er ulovligt, hvis de samlede gebyrer, der opkræves hos en forbruger i forbindelse med inddrivelse af en gæld, overstiger de satser for inkassoomkostninger - maksimumbeløb - som justitsministeren har fastsat i den såkaldte inkassoomkostningsbekendtgørelse.

Hvis man som privatperson ikke har kunnet betale til tiden, og man derfor aftaler en afdragsordning, kan man med andre ord ikke aftale, at der skal betales andet end hovedstol, morarenter, sædvanlige rykker- og inkassogebyrer samt udenretlige inddrivelsesomkostninger, der svarer til ovennævnte maksimumbeløb.

- Dommen er vigtig, fordi den sikrer, at de forbrugere, der ikke har betalt deres oprindelige gæld til tiden, ikke kan blive opkrævet gebyrer ud over, hvad Folketinget og justitsministeren tillader, udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe, og fortsætter:

Det kommer de mennesker til gavn, der befinder sig i en vanskelig økonomisk situation. For eksempel vil ekstra månedlige gebyrer på 25 kr. for at få tilsendt et girokort hurtigt kunne føre til en fordobling eller mere af de tilladte gebyrer.

Principielt spørgsmål om Forbrugerombudsmandens kompetence afklaret
Højesterets dom giver også en principiel fortolkning af området for Forbrugerombudsmandens tilsynskompetence.

Sø- og Handelsretten havde forinden afvist søgsmålet med henvisning til, at Rigspolitiet tidligere havde udtalt sig om fortolkningen af reglerne om inkassogebyrer.

Højesteret omgjorde imidlertid denne afgørelse og har slået fast, at Forbrugerombudsmanden har kompetence til at føre tilsyn med de aftalevilkår, som en inkassovirksomhed anvender, herunder overholdelse af bestemmelserne i renteloven og inkassoomkostningsbekendtgørelsen.

Men Højesteret er også gået videre end det. Højesteret har således fastslået, at Forbrugerombudsmanden har en generel kompetence til at føre tilsyn inden for markedsføringslovens område, og at tilsynet omfatter alle typer af erhvervsdrivende. Højesteret mener, at det er uden betydning for Forbrugerombudsmandens tilsynskompetence, at der samtidig gælder en særlovgivning med et særskilt tilsyn, medmindre der følger noget andet af lovgivningen.

- Det er vigtigt for forbrugerbeskyttelsen, at Forbrugerombudsmandens muligheder for at anlægge retssager også gælder på områder, hvor der findes særlovgivning og andre tilsynsmyndigheder, udtaler Henrik Øe.

Sagen og sagsforløbet kort
Sø- og Handelsretten afsagde en dom den 20. november 2012, hvor den konkrete sag blev afvist med den begrundelse, at Forbrugerombudsmanden ikke havde kompetence til at anlægge sagen, og fordi der for ét af spørgsmålene i sagen ikke længere forelå en aktuel og konkret retstvist.

Derfor tog Sø- og Handelsretten ikke stilling til de egentlige spørgsmål i sagen vedrørende gebyr for at sende girokort til skyldneren og gebyr for adressesøgning.

Forbrugerombudsmanden var ikke enig i dommen og ankede derfor til Højesteret.

Kort om reglerne om gebyrer på inkassoområdet
Sagen drejer sig om fortolkning af rentelovens Â§ 9 b, stk. 1, og bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling (inkassoomkostningsbekendtgørelsen) Â§ 3, jf. bilag 1, når skyldneren er en forbruger.

Udenretlig inddrivelse kan opdeles i egeninkasso og fremmedinkasso. Egeninkasso er fordringshaverens egen inddrivelse af gælden, mens der er tale om fremmedinkasso, hvis fordringshaveren får et inkassobureau til at inddrive gælden. Den konkrete sag drejer sig om fremmedinkasso.

Rentelovens Â§ 9 a, stk. 1:
Fordringshaveren kan kræve, at skyldneren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold.

Inkassoomkostningsbekendtgørelsens Â§ 3:
Har fordringshaveren anmodet en anden om at inddrive fordringen på sine vegne, kan fordringshaveren kræve betaling af skyldneren for det hermed forbundne rimelige salærkrav. Dette gælder dog kun, hvis der forinden er sendt en rykkerskrivelse til skyldneren med angivelse af, at manglende betaling inden en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen af rykkerskrivelsen vil kunne medføre, at der pålægges yderligere inddrivelsesomkostninger, og det i øvrigt har været relevant at anmode den pågældende inkassator om at inddrive fordringen.

Eksempler på maksimumbeløb, jf. bekendtgørelsens bilag 1:

Fordringer fra 0-1.000 kr.: Maks. inkassobeløb 350 kr. ex. moms.
Fordringer fra 5.001-10.000 kr.: Maks. inkassobeløb 1.100 kr. ex. moms.
Fordringer fra 50.001-100.000 kr.: Maks. inkassobeløb 2.450 kr. ex. moms.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Diane Svanholm Kvist,
Procedør hos Forbrugerombudsmanden,
Tlf. 41 71 50 77