Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/07-13   -   Pressemeddelelse

Politiken ændrer markedsføring af abonnementer efter kritik fra Forbrugerombudsmanden

Politiken har efter forhandling med Forbrugerombudsmanden ændret sin markedsføring af avisabonnementer, således at der ikke er tvivl om, hvorvidt abonnementet på avisen løber, indtil forbrugeren opsiger det, eller om det stopper af sig selv.Gå til indhold

Ved bestilling af fx et avisabonnement må forbrugeren ikke kunne komme i tvivl om, hvorvidt abonnementet er tidsbegrænset og således stopper automatisk, eller om der er tale om et løbende abonnement, der kræver, at forbrugeren aktivt opsiger det. Det har Forbrugerombudsmanden understreget over for Politiken på baggrund af en klage.

I forbindelse med markedsføringen af et tilbud på et 6-ugers weekend-abonnement på Politikens hjemmeside fremgik teksten "Køb Politiken lørdag-søndag i 6 uger, pris 299 kr.". Endvidere var der en rød cirkel, hvor der stod "Weekend-abonnement. 6 uger inkl. Plus, 299 kr."
Først når man klikkede sig videre til "Fakta" om abonnementet, fremgik det, at der var tale om et abonnement, som løb videre, hvis forbrugeren ikke opsagde det efter de første 6 uger.

Markedsføringen kunne imidlertid forstås sådan, at der var tale om et tidsbegrænset abonnement på 6 uger, som herefter udløb af sig selv. Markedsføringen var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i strid med markedsføringslovens § 3 om vildledning.

Politiken har efter forhandling med Forbrugerombudsmanden ændret sit 6-ugers weekendabonnement til at være et tidsbegrænset abonnement, der stopper automatisk, når de 6 uger er gået, hvilket også fremgår af markedsføringen.
For så vidt angår Politikens øvrige abonnementer, som ikke umiddelbart fremstår som værende for en bestemt periode, fremgår det nu tydeligt i forbindelse med markedsføringen, at der er tale om et løbende abonnement, der fortsætter, indtil forbrugeren opsiger det.

Forbrugerombudsmanden har på den baggrund nu afsluttet sagen.
- Det er vigtigt, at der ikke er tvivl om, hvorvidt et abonnement er tidsbegrænset for en bestemt periode, eller om det løber, indtil forbrugeren opsiger det, udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Brancheforening er blevet underrettet om problemstillingen
Forbrugerombudsmanden modtager jævnligt henvendelser om abonnementer - herunder problemstillingen med, at det ikke fremgår klart af markedsføringen, om et abonnement er løbende.
På baggrund heraf og den konkrete sag med Politiken har Forbrugerombudsmanden derfor taget kontakt til brancheorganisationen Danske Medier og orienteret om reglerne for markedsføring af abonnementer.
Danske Medier har videreformidlet orienteringen til deres medlemmer.

Relevant information

http://www.forbrugerombudsmanden.dk


Pressekontakt


Firma

Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Danmark

  41 71 50 98

http://www.forbrugerombudsmanden.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerombudsmanden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater