Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/02-14   -   Pressemeddelelse

Husk at overholde frister i Roskilde Bank-sag

Tusindvis af tidligere Roskilde Bank-aktionærer, der er berettiget til at få erstatning, har nu fået brev herom. De skal være opmærksomme på, at den 20. maj 2014 er sidste frist for at acceptere tilbuddet om erstatning eller for at gå videre med sagen på egen hånd.

Finansiel Stabilitet har netop sendt breve ud til mange af de tidligere Roskilde Bank-aktionærer med svar på, om de kan få erstatning på 60 procent af deres tab for køb af aktier.

Brevene sendes til aktionærer, som har købt aktier i forbindelse med bankens markedsføringskampagner i 2006 og 2007, og som får tilbudt erstatning. Brevene sendes også til aktionærer, som har klaget til enten Forbrugerombudsmanden, Pengeinstitutankenævnet eller Finansiel Stabilitet - og det uanset, om aktionærerne får tilbudt erstatning eller ej.

Aktionærer, som bliver tilbudt erstatning, skal acceptere tilbuddet senest den 20. maj 2014.

Aktionærer, der får afslag på erstatning eller ikke accepterer tilbuddet, kan på egen hånd eller ved egen advokat senest den 20. maj 2014 indbringe sagen for enten Pengeinstitutankenævnet, Finansiel Stabilitet eller domstolene.

Aktionærer, der ikke får tilsendt et brev, kan på egen hånd eller ved egen advokat senest den 20. maj 2014 indbringe sagen for enten Pengeinstitutankenævnet, Finansiel Stabilitet eller domstolene.

Fristen skal overholdes, fordi der ellers er risiko for, at kravet bliver forældet.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sin behandling af Roskilde Banks aktiesalg i forbindelse med forliget med Finansiel Stabilitet den 2. december 2013.

Forliget mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet omfatter to af Roskilde Banks markedsføringskampagner, der løb fra henholdsvis den 11. august 2006 til den 17. september 2006 og fra den 12. marts 2007 til den 8. april 2007.

Finansiel Stabilitet har overtaget den tidligere Roskilde Bank.

Pressekontakt

Diane Svanholm Kvist,
Specialkonsulent
  41 71 50 77

Firma

Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Danmark

  41 71 50 98

http://www.forbrugerombudsmanden.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerombudsmanden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater