Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/10-14   -   Pressemeddelelse

TDC og YouSee gav mangelfulde oplysninger om nyt gebyr for fysisk post

TDC og YouSee, der begge er en del af TDC A/S, har i breve til deres kunder undladt at oplyse om muligheden for, at en gruppe kunder kan blive fritaget for et nyt gebyr for brevpost. Forbrugerombudsmanden indskærper over for TDC A/S, at selskabet fremover skal overholde markedsføringsloven.

TDC og YouSee varslede i foråret 2014 deres kunder om, at de fra den 1. juli skal betale et månedligt gebyr på 29 kroner, hvis de fortsat ønsker at modtage fysisk brevpost.

Imidlertid fremgik det ikke af kundebrevet, at kunder uden adgang til computer eller uden e-mailadresse kunne blive fritaget fra gebyret, hvis de kontaktede kundeservice inden for en given frist.

Forbrugerombudsmanden vurderer, at den vildledende og mangelfulde information i kundebrevet kan have fået flertallet af kunderne uden computer eller e-mailadresse til at betale gebyret.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe siger:

"Jeg finder det kritisabelt, at TDC og YouSee undlader at oplyse om, at nogle kunder kan slippe for at betale brevpostgebyret. Det er ulovligt at skjule væsentlige oplysninger, og jeg har derfor indskærpet over for selskaberne, at de fremover skal overholde reglerne."

Markedsføringsloven § 3
Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.

Pressekontakt

Annette Wedel Fræmohs
Specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden
  41715045

Firma

Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Danmark

  41 71 50 98

http://www.forbrugerombudsmanden.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerombudsmanden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater