Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/10-14   -   Pressemeddelelse

Fem virksomheder politianmeldt for uanmodet reklame

Forbrugerombudsmanden politianmelder fem virksomheder, der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse har sendt uanmodede reklamer til forbrugere, der havde frabedt sig det.

De fem virksomheder er Fona (ca. 30 mails), Coop (to mails), Vægtkonsulenterne (én mail), spiludbyderen Spigo (to mails) samt en enkeltmandsvirksomhed, der sælger blækpatroner (én mail). Sagerne er fra begyndelsen af 2014.

I alle sagerne kan forbrugerne efter Forbrugerombudsmandens opfattelse dokumentere, at de har modtaget elektroniske reklamer fra virksomheden, efter de har tilbagekaldt et samtykke til at modtage sådanne henvendelser.

Sidste år modtog Forbrugerombudsmanden omkring 1500 spamklager hver måned.

Sådan dokumenterer du, at du har trukket et samtykke tilbage
Ifølge markedsføringslovens § 6 må virksomheder ikke sende elektroniske reklamer til dig, hvis du har tilbagekaldt et samtykke.

Du skal til enhver tid kunne trække et samtykke tilbage, og det skal være let for dig at gøre det.

Modtager du alligevel uanmodede reklamer, er det vigtigt, at du kan dokumentere, at du har tilbagekaldt dit samtykke.

Når du tilbagekalder dit samtykke, så husk derfor at gemme mailen, som du sender til virksomheden, eller tag eventuelt et skærmprint, så man tydeligt kan se, at du afmelder dig reklamerne.

Sørg også for at få en bekræftelse fra virksomheden på, at de har modtaget din tilbagekaldelse.

Pressekontakt

Karen Søndergaard
Specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden
  4171 5148

Firma

Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Danmark

  41 71 50 98

http://www.forbrugerombudsmanden.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerombudsmanden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater