Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/01-15   -   Pressemeddelelse

Krav om cpr-nummer kan være i strid med god skik

Forbrugerombudsmanden bliver jævnligt kontaktet af forbrugere, som er i tvivl, om virksomheden har krav på at få deres cpr-nummer. Et nyt notat udstikker rammer på området.

En virksomhed vil normalt handle i strid med god markedsføringsskik, hvis den eksempelvis kræver at få forbrugerens cpr-nummer ved:

- kontantkøb i butikker, hvor varen samtidig udleveres eller udbringes
- nethandel, hvor der ikke er tale om en løbende aftale
- tilbagebetaling ved returnering af varer

I andre tilfælde har virksomheden krav på at få kundens cpr-nummer. Det gælder, hvis det er fastsat i en anden lovgivning, eller hvis parterne har et løbende mellemværende som et abonnement eller et lejeforhold.

Forbrugerombudsmanden får løbende klager fra forbrugere over virksomheder, der kræver, at forbrugerne oplyser deres cpr-nummer for at kunne indgå en aftale eller levere en ydelse.

På den baggrund har Forbrugerombudsmanden udarbejdet et notat i lyset af persondataloven, der er den centrale lov på området. I notatet er der blandt andet lagt vægt på Datatilsynets praksis for registrering og brug af cpr-numre.

Datatilsynet fører tilsyn med persondataloven, mens Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med markedsføringsloven.

Konstitueret forbrugerombudsmand, Benedikte Havskov Hansen, siger:

"Vi bliver jævnligt kontaktet af forbrugere, der er utilfredse med, at virksomheder kræver at få deres cpr-nummer, og som spørger, om de må det. Med notatet sætter vi rammerne for, hvornår det er lovligt, og hvornår det ikke er."

"Det vil normalt være i strid med god skik, hvis virksomheden beder om at få at forbrugerens cpr-nummer ved køb af en enkeltstående vare. Omvendt vil det typisk være lovligt, når der er tale om en løbende aftale som et abonnement."

Pressekontakt

Pressesekretariatet
  4171 5098

Firma

Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Danmark

  41 71 50 98

http://www.forbrugerombudsmanden.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerombudsmanden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater