Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/12-15   -   Pressemeddelelse

Se Forbrugerombudsmandens vurdering af markedsføringen for filmen "Klovn Forever"

Forbrugerombudsmanden har ikke fundet belæg for, at markedsføringen af filmen "Klovn Forever" var i strid med god skik. Derfor bliver sagen nu lukket.

Forbrugerombudsmanden har vurderet markedsføringen i form af en plakat og en trailer for filmen "Klovn Forever" og finder ikke umiddelbart belæg for, at den var i strid med god markedsføringsskik.

I markedsføringen af filmen indgik nøgenhed og erotik som væsentlige virkemidler. Men der er et betydeligt spillerum for nøgenhed og erotik i reklamer, og der blev brugt humoristiske virkemidler, som var med til at understrege, at hverken plakat eller trailer skulle tages alvorligt.

Der har desuden været klaget over, at nogle af filmens plakater var placeret, så børn og unge kunne se dem.

Forbrugerombudsmanden ikke fundet belæg for, at markedsføringen var rettet mod børn og unge eller kunne skade børn psykisk og moralsk.

I alt har Forbrugerombudsmanden modtaget 28 klager over en reklametrailer og en reklameplakat for filmen "Klovn Forever".

Læs afgørelsen på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, siger:

"Det er som udgangspunkt ikke ulovligt at bruge nøgne eller letpåklædte mennesker i en reklame, medmindre reklamen er uanstændig. Desuden lemper humor grænsen for, hvad der er tilladt i reklamer. I denne sag har vi ikke fundet belæg for, at markedsføringen var uanstændig og i strid med god skik."

Pressekontakt

Pressesekretariatet
  4171 5098

Firma

Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Danmark

  41 71 50 98

http://www.forbrugerombudsmanden.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerombudsmanden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater