Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/05-16   -   Pressemeddelelse

Mere effektivt tilsyn med inkassovirksomheder

Forbrugerombudsmanden og Rigspolitiet har indgået et samarbejde, der skal sikre et mere effektivt tilsyn med inkassovirksomheder.

Målet er et mere effektivt tilsyn med, at inkassovirksomhederne overholder reglerne, herunder god inkassoskik og god markedsføringsskik.

Forbrugerombudsmandens og Rigspolitiets aftale indebærer, at politiet i første omgang behandler klager over aggressiv inkassovirksomhed og lignende. Forbrugerombudsmanden vil derfor som hovedregel sende den type klager til politiet.

Omvendt vil Forbrugerombudsmanden tage sig af mere generelle problemstillinger på området som urimelige kontraktvilkår og for høje rykker- og inkassogebyrer.

Samarbejdet indebærer også en større vidensdeling og erfaringsindsamling mellem de to institutioner.

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, siger:

"Med samarbejdet får vi en ny og klar arbejdsdeling på området. Det gør, at vi i samarbejde med politiet kan føre et mere effektivt tilsyn med, at inkassovirksomhederne overholder loven."

"Forbrugere, der skylder en virksomhed penge, skal behandles ordentligt af inkassovirksomheden og ikke være underlagt urimelige vilkår eller betale mere i gebyrer end tilladt. Det er derfor vigtigt, at der er et effektivt tilsyn med de erhvervsdrivende, der driver inkassovirksomhed."

Inkassovirksomheder og god skik
Ifølge inkassolovens § 9 skal inkassovirksomhed udøves i overensstemmelse med god skik. Det betyder, at virksomheden ikke må udsætte nogen for skade, ulempe eller urimeligt pres.

Politiet kan tilbagekalde inkassovirksomhedens autorisation, hvis indehaveren af autorisationen eller en ansat er skyld i grov eller gentagen overtrædelse af reglerne i inkassoloven.

Inkassovirksomheder skal desuden overholde reglerne i markedsføringsloven, herunder § 1 om god markedsføringsskik.

Pressekontakt

Pressesekretariatet
  4171 5098

Firma

Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Danmark

  41 71 50 98

http://www.forbrugerombudsmanden.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerombudsmanden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater