Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/10-18   -   Pressemeddelelse

Jeg er LUCKY – ny bog om angst, ADHD og elitesport

Lotte Kaspersen fik i en alder af 40 år stillet diagnosen ADHD. I bogen fortæller hun om sin livslange kamp med ADHD og angst og om at lægge strategier for sig selv for at få styr på kaos.

Lotte Kaspersen var i mange år kendt som én af Danmarks bedste kvindelige fodboldkeepere. I bogen beretter hun om sin tid med eliteidræt, om at arbejde med de vilde drenge med ADHD, som alle andre frygtede og om at realisere en drøm om at stifte et bofællesskab for unge med forskellige diagnoser bl.a. ved at inddrage sine erfaringer fra sportens verden. Men hun fortæller også om angstanfald, misbrug, indlæggelser og ensomhed, og om glæden ved at være til og stå ved, at man er anderledes og sårbar.

Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Irene Aya Schou og henvender sig til danskere med ADHD og andre diagnoser, pårørende, fagpersonale og alle, der ønsker at blive klogere på sig selv og på, hvad det vil sige at være psykisk sårbar.

Citat Lotte Kaspersen:
”Jeg har altid følt et kald i forhold til at hjælpe mennesker, der ikke føler sig forstået af omverdenen. Min mission er at give psykisk sårbare styrke til at vedgå og acceptere sig selv og se tilværelsens kampe som udfordringer, der giver nye muligheder.”

Uddrag fra bogen:
Psykiateren i Bagsværd fortæller Lotte, at hun sjældent har mødt et mennesker, der så tidligt i sit liv ubevist har lavet så mange strategier for at kompensere og derved fungere som andre mennesker. Pludselig giver alting mening. Mens hun sidder i stolen og snakker med sin psykiater, kører hendes livshistorie som en indre film. Den ekstreme uro i kroppen som barn, ensomheden, angsten, de natlige mareridt om at drukne. Kontrollen, behovet for anerkendelse, retfærdighedsfølelsen, selvmedicineringen i form af alkohol, spiseforstyrrelse og elitesport, og hendes ubesværede tilgang til de vilde drenge med ADHD. Drenge, som alle andre frygtede.

I flere år har hun været alvorligt syg, efter at hendes selvbillede krakkelerede, og hun røg ned med et voldsomt angstanfald. Pludselig rækker psykiateren hende den sidste brik i det store puslespil: Hvem er Lotte?

”Heldigvis har vi fremsynede mennesker som Lotte, der siger: ’Hov, jeg vil ikke acceptere, at vi ikke ser menneskers kvaliteter og ressourcer. Mennesker med diagnoser er ligeså skønne, fede og dejlige som alle andre. Også selvom de er lidt anderledes end gennemsnittet.’ Det er stærkt.”
Anders Dinsen, formand for ADHD Foreningen, Storkøbenhavn og Bornholm.

Relevant information

Se mere om bogen
https://griffle.dk/produkt/jeg_er_lucky/


Billeder


Pressekontakt

Lotte Kaspersen
Socialpædagog og foredragsholder
  2299 8798
Irene Aya Schou
Journalist
  20 68 96 56

Firma

Griffle
Kjeldsbjergvej 22
8520 Lystrup, Danmark

  +45 40 52 09 89

http://www.griffle.dk

Modtag nyheder fra Griffle Forlag på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater