Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/11-19   -   Pressemeddelelse

STÅ A’ BEKYMRINGSTOGET - og få styr på dine tanker

”Jeg har haft mange bekymringer, men det er de færreste af dem, der er blevet til noget.” Mark Twain. Tankemylder, ondt i maven, søvnløse nætter… Angsten for ikke at være god nok, ikke at slå til. Bekymringer for, hvad fremtiden vil bringe. Vi er verdens lykkeligste folk – men også nogle af de mest bekymrede.

Før i tiden sagde man, at det var samfundets skyld, når der var noget galt. I dag er det vores eget ansvar, hvis vi har problemer. Konsekvensen er, at vi oftest vender os indad og bare kører alene derudaf med bekymringstoget.
Nye undersøgelser viser faktisk, at mere end hver tredje yngre kvinde ikke mener, hun kan leve op sine egne forventninger.

”Et lyst sind, er en fantastisk gave. Det næstbedste er at blive bedre til ikke at tage tingene alt for alvorligt.” Sådan skriver læge Peter Qvortrup Geisling i forordet til denne bog, der netop giver redskaber til bedre at kunne håndtere bekymringer og den angst, der kan følge i kølvandet på dem.

STÅ A’ BEKYMRINGSTOGET er lavet med tanke på at kunne støtte mennesker med et højt ”bekymrings-potentiale”. Vores hjerne er skabt til gentagelser, og bekymrende tanker giver derfor flere bekymrende tanker. Derfor har vi brug for at flytte opmærksomheden og skabe nye tankemønstre.

Bogen lægger op til, at man skriver sine tanker og reaktioner ned for at blive bevidst om, hvad der trigger dem. Med bogens redskaber får man hjælp til at få mere kontrol over sine mønstre, så de ikke bliver en begrænsning for i hverdagen..

”Angst er som udgangspunkt en sund, livsnødvendig og ufarlig reaktion, men hos nogle får angst og bekymring for meget opmærksomhed i dagligdagen. Dem vil jeg gerne nå ud til med denne bog,” siger bogens forfatter, psykoterapeut Sanne Roesen, der blandt andet i bogen introducerer læseren til redskabet ’STOP’: Stands, Træk vejret, Observer og Planlæg.

STÅ A’ BEKYMRINGSTOGET er ikke en erstatning for professionel terapi, men et personligt supplement til at arbejde med sine tankemønstre og hoppe på humørtoget i stedet for.

Sanne Roesen har tidligere udgivet bogen ”Nærvær hver dag – en mindful kalender”


Relevant information

bogens hjemmeside
https://griffle.dk/produkt/staa-a-bekymringstoget/


Billeder


Pressekontakt

Sanne Roesen
Forfatter og psykoterapeut
  30 25 02 58
Elin Steffensen
Forlagsindehaver
  40520989

Firma

Griffle
Kjeldsbjergvej 22
8520 Lystrup, Danmark

  +45 40 52 09 89

http://www.griffle.dk

Modtag nyheder fra Griffle Forlag på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater