21/04-21
-
Pressemeddelelse
Kvæl forkertheden, så dør angsten
- en håndbog til at vende forkerthed til rigtighed
Forfatterens erfaring i arbejdet med mennesker er, at 8 ud af 10 voksne som oplever stress har været børn under pres. Børn under pres udvikler forkerthed og i kølvandet på forkertheden kommer stress, angst og ensomhed i ungdoms- og voksenlivet. Stress, angst og ensomhed er i det tilfælde symptomer på forkertheden og derfor er behandlingen meget en
Forkerthedsfølelsen har med Corona-pandemiens nedlukning af skoler, uddannelser og fritidstilbud haft god grobund, som nu skal håndteres rigtigt. Her har vi set en hverdag, hvor børn og unge har opholdt sig hjemme i lange perioder – ofte alene på deres værelser med et liv, der har udspillet sig foran en skærm som den eneste kontakt til fællesskabet. De har været isoleret fra den naturlige adgang til skole- og venneflokken, og nogle har samtidig oplevet, at den ellers trygge familieramme har været præget af voksne, der frygter sygdom, at miste arbejde og eksistensgrundlag.
Når vi bliver adskilt fra flokken
Når børn og unge bliver isoleret fra fællesskabet, giver det dem en følelse af at blive skubbet ud af flokken, og det gør dem utrygge. Normalt kan de komme af med utrygheden ved at forsvare sig, ved at samarbejde eller finde en ny flok, men sådan har det ikke være det seneste år, hvor utrygheden har haft rig mulighed for at blomstre og blive til følelsen af forkerthed.
”Forkertheden siger ubevidst til barnet eller den unge: ”Det er din skyld, at du er ved at blive skubbet ud, fordi du er forkert. Hvis du havde været rigtig, så var du stadig i flokken”. Netop de tanker er grobund for både angst og ensomhed – og grobund for som voksen generelt at føle sig forkert som menneske,” forklarer Chris Norre i bogen ’JEG ER RIGTIG’.
En enkel erkendelse
Forfatteren mener, at vi nu har en stor opgave i at hjælpe børnene og de unge tilbage i fællesskabet og i flokken – og samtidig være opmærksomme på at forhindre, at de tager utrygheden og forkertheden med hen i skolen og ud i fritidslivet. Det er vigtigt, at vi, i stedet for at se angsten og ensomheden som symptomer og have travlt med at behandle dem igennem diagnoser, samtaleterapi og medicin, skal have fokus på roden til følelserne.
”Lidt som mælkebøtten i græsplænen. Hvis vi kun fjerner blomsten, så kommer den bare igen kort tid efter. Går vi derimod efter roden, kommer blomsten ikke igen. Roden er utrygheden og forkertheden. Blomsten er angsten og ensomheden. Kvæl forkertheden, så dør angsten,” fortæller Chris Norre, der i bogen giver bud på redskaber, der kan få barnet eller den unge til igen at føle sig som en del af en flok, hvilket kan være med til at minimere langtidsvirkningerne efter Corona-isolationen.
Alle er født rigtige!
Chris Norre, der har en baggrund i både filosofi, terapi og ekstremsport, tager i sin bog også fat i begreber som andrebevidsthed og pleasing og går i dybden med følelsen af forkerthed igennem flere livsfaser – som barn, som ung og som voksen.
Den sidste halvdel af bogen består af 8 konkrete øvelser, der kan hjælpe til at finde vej fra forkertheden til rigtigheden – fordi DU ER RIGTIG.
Vi er alle født rigtige!
Bogens målgruppe er stressramte, forældre og unge samt fagfolk, der arbejder med børn og unge.
Relevant information
bogens hjemmeside
https://griffle.dk/produkt/jeg-er-rigtig/
Pressekontakt
Chris Norre
magister i filosofi, terapeut og Mindfulness instruktør
+45 60633460