Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/03-12   -   Pressemeddelelse

Stabil fremgang hos GlobalConnect A/S

I 2011 markerede GlobalConnect A/S sig endnu engang som den foretrukne alternative leverandør af IT- og teletjenester i både Danmark, det nordlige Tyskland og Sverige. Og med en ordrebog på over 1 milliard DKK over de næste par år, er der ikke tegn på, at tendensen vender.

Med en omsætning i 2011 på 433 mio. øger GlobalConnect deres omsætning med 9% i forhold til sidste år. Der er også kommet flere medarbejdere til, og virksomhedens IT- og teleinfrastruktur udvides fortsat og er nu oppe på 12.000 kilometer fiber og 6.000 m2 datacentre med telefoni og internet.

"Vi har i år fokuseret på at styrke vores forretning på flere områder.Vi fortsætter blandt andet med udrulningen af vores fiberinfrastruktur i både Danmark, Tyskland og Sverige, men har i høj grad også fokus på at udvide vores forretningsområde inden for såkaldte value-adding services for vores kunder. Det gør vi blandt andet gennem opkøb af vidensvirksomheder, der kan være med til at understøtte vores forretning og servicere vores kunder på flere nye områder," siger Niels Zibrandtsen, administrerende direktør og stifter af GlobalConnect A/S.

Svære markedsvilkår
Telemarkedet er stadig et svært marked at konkurrere på, ikke mindst med de fortsat monopollignende tilstande. Men ikke desto mindre er det lykkedes den danskejede virksomhed GlobalConnect A/S at få et solidt fodfæste.
"Som danskejet virksomhed, baseret på sunde forretningsprincipper, har vi den fordel, at vi kan fokusere på innovation og investeringer. Vores forretning ligger primært i Danmark, men vi har en naturlig interesse i at udvikle og investere i både det danske og de udenlandske markeder, og det kommer i sidste ende vores kunder og vores samfund til gode. Det er blandt andet derfor, vi bliver valgt frem for andre," siger Niels Zibrandtsen.

Fremtiden er lys
Der vil i fremtiden blive endnu mere behov for lys i de optiske fibre, dvs. mere brug af fibernet. Datatrafikken mellem brugernes smarte elektroniske enheder vil fordobles indtil flere gange i de kommende år, og det får behovet for eksterne datacentre vil stige eksplosivt. Alt sammen motiveret af brugen af Cloud-baserede tjenester.

"Mængden af data stiger fortsat eksplosivt. Alene video fylder over halvdelen af den datatrafik, vi ser på det mobile netværk i dag, og med et stigende behov for videokonferencer og videotelefoni i erhvervslivet fokuserer vi på udbygningen af den danske og tyske infrastruktur. Og her er fiber den eneste løsning," slutter Niels Zibrandtsen.

Om GlobalConnect A/S
GlobalConnect er Danmarks førende alternative udbyder af fibernet og housing. De dækker Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige med et 12.000 km langt netværk af optisk fiber og 6.000 m2 datacentre. Virksomheden er danskejet og blev stiftet i 1997 af virksomhedens administrerende direktør, Niels Zibrandtsen. Koncernen omfatter desuden PointZero, SuperTel, it-virksomheden Con E Com og et stærkt joint venture med Energi Fyn af selskaberne GigaContent samt Fyns Optiske Net.

Relevant information

http://www.globalconnect.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

GlobalConnect A/S
Hørskætten 3
2630 Taastrup, Danmark

  +45 77 30 30 94
  +45 31 43 72 56

http://www.globalconnect.dk

Modtag nyheder fra GlobalConnect A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater