26/11-13
-
Pressemeddelelse
Virksomhedens brand er også et rekrutteringsværktøj
Et brand er et værdifuldt rekrutteringsværktøj, hvilket en artikel i det seneste nummer af Hays Journal sætter fokus på. Den undersøger blandt andet, hvorfor brands forbundet med høj kvalitet virker særligt attraktive, og konkluderer, at en langtidsholdbar tilknytning kræver, at kunde-brandet og medarbejderens oplevelse af virksomheden indefra stemmer overens.
Stærke brands tiltrækker medarbejdere, som ønsker at blive associerede med dem. Især luksusmærker har den indbyggede fordel, at glamouren tiltrækker kandidater fra nær og fjern.
Artiklen 'In your own image' i Hays Journal 6 konstaterer, at fx en kosmetikgigant som L'Oréal (der ejer 27 brands, herunder luksuriøse navne som Ralph Lauren Fragrances og Lancôme) kan tiltrække 20.000 ansøgere hvert år.
"I et kandidatmarked med færre kandidater til rådighed skal virksomhederne være meget opmærksomme på deres værdi på markedet, det kunne være teknisk, rådgivende og producerede virksomheder hvor deres brand er vigtigt. Der er ingen tvivl om, at virksomheders image er centralt i forhold til at tiltrække og fastholde de bedste profiler," siger Morten Andersen, Business Director fra Hays.
Kunde- og arbejdsgiver-brand skal matcheOg effektiv rekruttering handler ikke bare om at tilføje virksomhedens logo til rekrutteringskampagnerne; den store udfordring er at bevare medarbejdernes engagement efter ansættelsen. Her er det afgørende, at arbejdsgiver-brandet imødekommer de forventninger, kunde-brandet har skabt - uoverensstemmelser kan nemlig være ødelæggende for begge. Et eksklusivt forbruger-brand risikerer at blive opfattet som halvhjertet, hvis det behandler sine ansatte med mindre respekt end sine kunder, og det dæmper arbejdsstyrkens engagement og kan forhindre toptalenter i nogensinde at nærme sig virksomheden. Nøglen til at sikre konsistens er at lade HR og marketing arbejde tæt sammen. Det eksterne budskab skal modsvare, hvad de ansatte oplever internt, og allerhelst skal hele organisationen opfatte det overordnede brand og arbejdsgiver-brandet som en enhed.
Lederes manifestation er centralHvis virksomhedens slogan fx er 'lidt ud over det sædvanlige', så skal dette løfte også indfris i forhold til medarbejderne. Samtidig kan sloganet med fordel benyttes i rekrutteringsaktiviteter, hvor virksomheden kan præsentere sig som et sted at arbejde, der også er 'lidt ud over det sædvanlige'. Det medvirker til at finde de rette kandidater - og derefter gælder det om at vedligeholde engagementet. Især den måde, hvorpå virksomhedens ledere manifesterer virksomhedskulturen og behandler de ansatte, er vigtig - og det gælder både topledere og lokale teamledere. En dygtig leder kan opretholde et stærkt arbejdsgiver-brand og fremelske virkelig engagerede præstationer.
Dedikerede medarbejdereGode ledere er tæt på deres medarbejdere, åbne og informative og kontinuerligt optagede af at vedligeholde dialogen om, hvad der fungerer godt, og hvad der er behov for at ændre. Når en virksomhed behandler sine kunder på en måde, der er skræddersyet virksomhedens brand, kan oplevelsen fuldt identificeres med brandet og virksomheden udskille sig fra sine konkurrenter. Og hvis dialogen er god, og medarbejderne er tunet ind på brandet, kan de bidrage med at spotte potentielt svage punkter ved produkter eller services, som så kan håndteres, før de udvikler sig til problemer. På den måde kan medarbejdere knytte sig meget dybt til det brand, de arbejder med - til glæde og gavn for såvel de ansatte som virksomheden.
Relevant information
Se hele Hays Journal 6 her
http://www.hays-journal.com
Pressekontakt
Morten Andersen
Business Director
+45 22 38 88 30
Firma
Hays Specialist Recruitment A/S
Kongens Nytorv 8
1050 København K,
Danmark
+45 22 38 88 30
+45 22 38 88 30
http://www.hays.com