16/10-09
-
Pressemeddelelse
Velgørenhedsarrangement på Hotel Fakkelgaarden
Søndag den 1. november vil nogle af landets bedste kokke kreere mad på Hotel Fakkelgaarden.
Arrangementet starter kl. 18.00 med en velkomsttale af Søs Egelind, og herefter vil gæsterne blive ført på en rejse gennem det kulinariske landskab. Overskuddet fra arrangementet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Pladser kan bookes på telefon 73678300
http://flegtest.fleggaard.com/Files/Billeder/Fakkelgaarden/velgorenhedsarrangement.pdf---
Fakkelgaardens historie
Fakkelgaardens bygninger dannede oprindeligt rammen om "Grænsehjemmet", et kombineret vandrerhjem og kulturhus for unge mennesker fra Nordschleswig og det øvrige Danmark. Med tanke på Sønderjyllands genforening med resten af Danmark få år tidligere var formålet at forbedre de besøgendes kendskab til grænselandet og derigennem skabe forståelse for områdets helt særlige kultur. Tårnet var således indrettet som læsesal, hvor de besøgende kunne fordybe sig i bøger om området spændende historie, mens de fra vinduerne havde udsigt til de tidligere danske byer, Flensborg og Glücksborg.
Ved den officielle indvielse 18. oktober 1936 deltog såvel lokale som kongeparret Christian d. X og Dronning Alexandrine. Bag initiativet til opførelsen stod Martin Hammerich, der havde arbejdet hårdt for at skaffe midler blandt privatpersoner og erhvervsvirksomheder i området.
Relevant information
http://www.fakkelgaarden.dk