Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/07-14   -   Pressemeddelelse

Myndigheder vælger dansk mønsterbryder

Markedet for serviceløsninger er kendetegnet ved mange internationale leverandører. Alligevel har det danske softwareselskab iSpoc formået at etablere sig solidt blandt myndigheder og erhvervsvirksomheder herhjemme. Recepten er kundeinvolvering og et godt produktdesign, som tør skille sig ud.

I takt med digitaliseringen af Danmarkskortet, hvor flere og flere indgange til myndighederne foregår gennem selvbetjening, vokser behovet for at optimere myndighedernes interne arbejdsprocesser. Data skal håndteres sikkert og effektivt, der skal være god tilgængelighed, høj driftssikkerhed - og fast forankrede procedurer. For jo mere digitalisering desto større sårbarheder følger der potentielt med.

Zoomer man ind på markedet for IT-serviceløsninger, møder man et stort antal regionale og internationale leverandører - og en enkelt dansk leverandør. Der er tale om et marked med stor konkurrence, og hvor udviklingen skyder af sted med raketfart.

Så hvad er det, der gør, at den danske leverandør iSpoc kan begå sig på dette marked. Spørger man iSpoc handler det om et tæt samspil med kundernes brugere, kombineret med et godt produktdesign, hvor der er skarpt fokus på enkelhed og fleksibilitet i løsningerne.

"Vi har lige siden vores start i 2006 gjort hvad vi mente var rigtigt, når man skulle optimere serviceaktiviteterne herhjemme - og ikke altid fulgt de samme spor, som mange af vores større internationale konkurrenter", forklarer adm. direktør i iSpoc, Casper Bøgeholdt Andersen. Eksempelvis har iSpoc gennem alle årene praktiseret et tæt offentligt-privat-samarbejde med organisationer som bl.a. Odense Kommune, Folkekirkens IT og Socialministeriet. På den måde har myndighederne sat deres fingeraftryk på iSpoc's løsninger samtidig med, de har taget del i udviklingsaktiviteterne. Derudover har det givet løsningerne et særpræg, som andre myndigheder også får glæde af.

I dag finder man iSpoc's serviceløsninger integreret i websites og portaler, der kan tilgås af over en million borgere, kunder, myndigheder og virksomheder. Derudover bliver løsningerne anvendt til at håndtere de interne serviceaktiviteter i en række virksomheder og myndigheder i Danmark, bl.a. hos mere end hver 10. kommune. Gennem årene har iSpoc leveret serviceløsninger til organisationer som Odense Kommune, AP Pension, SEAS-NVE, TV2 Danmark, Royal Unibrew, Formpipe, Socialministeriet og Tinglysningsretten mfl.

I Norge har man også fået øjnene op for serviceløsningerne fra Danmark, hvor iSpoc i foråret etablerede et forhandlersamarbejde med SOLID Services. Et samarbejde som foreløbigt har betydet, at flere rederier, ejendomsselskaber og leverandører af IT-serviceydelser i dag håndterer deres serviceaktiviteter gennem iSpoc's løsninger.

Billeder


Pressekontakt

Casper Bøgeholdt Andersen
Adm. direktør
  +45 70 23 12 91
  +45 40 35 17 99
Marianne Bach
Økonomi- og projektchef
  70231291
  30865717
Line Van den Schoor
Kundechef
  70231291
  22912405

Firma

iSpoc a/s
Langebrogade 5
1411 København K, Danmark

  +45 70 23 12 91
  +45 40 35 17 99

http://www.ispoc.dk

Modtag nyheder fra iSpoc a/s på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater