Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/11-16 - Pressemeddelelse

Ny og slankere model for logning skal styrke politiets efterforskning

Bander, rockere, terrorister og pædofile bruger i dag smartphones og tablets ligesom alle vi andre. Det er et problem for dansk politi. Når telefonopkald og sms erstattes af kommunikation via internettet såsom iMessage på iPhone, er politiet efterladt i blinde. De nuværende logningsregler tager nemlig ikke højde for, at teknologien har ændret vores vaner. Justitsministeren arbejder på nye regler, som styrker politiets efterforskningsredskaber, men som indebærer lagring af langt færre oplysninger end den model, der blev drøftet i foråret, og samtidig sparer branchen for mange hundrede millioner kr.

05/11-16 - Pressemeddelelse

Rigspolitiets rapport om etableringen af ny politiskole i det vestlige Danmark

Rigspolitiet anbefaler, at den nye politiskole skal etableres som et nybyggeri. Det fremgår af Rigspolitiets rapport, som justitsministeren har oversendt til Folketingets Retsudvalg. Med en ny politiskole i det vestlige Danmark får dansk politi fremover nye moderne rammer til uddannelsen af betjente. Skolen er afgørende for at fremtidssikre politiuddannelsen, siger justitsminister Søren Pind.

04/11-16 - Pressemeddelelse

Justitsministeren har nedsat udvalg om undersøgelseskommissioner

Justitsminister Søren Pind har i dag formelt nedsat et ekspertudvalg, som skal overveje, om der er behov for at ændre den måde, som undersøgelseskommissioner gennemføres på. Højesteretsdommer Jens Peter Christensen bliver formand for udvalget.

31/10-16 - Pressemeddelelse

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Pædagoger, politifolk og sygeplejersker skal kende deres rettigheder, når de ytrer sig offentligt. Derfor udgiver Justitsministeriet nu en vejledning, som skal skabe klarhed om rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed.

27/10-16 - Pressemeddelelse

2015 blev endnu et år med rekordlav kriminalitet

Kun hver syvende dansker blev i 2015 udsat for kriminalitet, viser den nye offerundersøgelse. Dermed fastholdes den historisk lave kriminalitet i 2015 fra 2014-undersøgelsen, og det glæder justitsminister Søren Pind.

12/10-16 - Pressemeddelelse

Færøerne og Grønland tiltræder FN-protokol om overgreb mod børn

Færøerne og Grønland tager et vigtigt skridt for at forbedre børns rettigheder, når de i dag tiltræder en FN-protokol om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.

28/09-16 - Pressemeddelelse

Voldsstraffe er blevet længere

Over de seneste 15 år er straflængden for vold steget med omkring 40 pct. Det viser en ny opgørelse fra Justitsministeriets Forskningskontor.

27/09-16 - Pressemeddelelse

Kapaciteten i politiets modtagecentre bliver nedjusteret

Som følge af det relativt lave antal asylansøgere gennem året nedjusteres kapaciteten i politiets modtagecentre i Aabenraa og Vordingborg. Fremover skal der stå et mindre antal telte og beboelsescontainere i beredskab.

20/09-16 - Pressemeddelelse

Regeringen vil blokere mobilsignaler i fængsler og sikrede botilbud

Det skal være muligt at lave forsøg med målrettet jamming af mobiltelefoner i fængsler og sikrede institutioner for udviklingshæmmede. Det foreslår regeringen på baggrund af en ny rapport fra en ekspertgruppe. Det nye tiltag er en del af regeringens samlede indsats for at dæmme op for den ulovlige brug af mobiltelefoner blandt indsatte.

19/09-16 - Pressemeddelelse

Færre unge kriminelle

Der er færre unge kriminelle i dag end for få år siden, men en hård kerne af ungdomskriminelle består. Regeringen er derfor på vej med et udspil i forhold til de unge, som tegner sig for den mere alvorlige ungdomskriminalitet.

13/09-16 - Pressemeddelelse

Regeringen indfører indrejseforbud i kamp mod terror

Fra den 30. september 2016 bliver det ulovligt at opholde sig i udvalgte konfliktområder i Syrien og Irak, medmindre man har fået tilladelse af politiet. Regeringen indfører nu indrejseforbud for at gøre det lettere at straffe personer, der indrejser eller opholder sig i et konfliktområde for at deltage i en væbnet konflikt.

13/09-16 - Pressemeddelelse

Udsatte fængselsbetjente skal have adgang til at bære peberspray

Justitsminister Søren Pind vil give fængselsbetjente i kontakt med indsatte i lukkede fængsler adgang til at bære peberspray.

12/09-16 - Pressemeddelelse

Regeringen vil slå hårdt ned på kriminalitet bag fængselsmurene

Justitsminister Søren Pind har modtaget en betænkning fra Strafferetsplejeudvalget, der anbefaler at ændre straffeloven, så alle former for kriminelle handlinger begået bag fængselsmurene skal straffes hårdere. Regeringen vil på den baggrund fremsætte et lovforslag, der skærper straffen for kriminalitet begået af indsatte og varetægtsfængslede.

09/09-16 - Pressemeddelelse

Nye initiativer i Respektpakke I efter overfald og chikane af betjente

Efter den seneste tids sager om overfald og chikane af fængselsbetjente og politibetjente forstærker justitsminister Søren Pind nu sammen med de borgerlige partier aftalen om Respektpakke I. To nye initiativer tilføjes nu til Respektpakkens 16 initiativer, der skal styrke respekten for det fælles. Den forstærkede Respektpakke sendes i dag i høring.

07/09-16 - Pressemeddelelse

Justitsminister vil forbyde rygning i fængselsceller og besøgsrum

7 ud af 10 ansatte i landets fængsler og arresthuse plages af passiv rygning. Justitsminister Søren Pind er derfor klar med et nyt lovforslag, der udvider rygeforbuddet i kriminalforsorgens institutioner til også at omfatte indsattes celler og besøgsrum.

29/08-16 - Pressemeddelelse

Udkast til kommissorium for udvalg om undersøgelses-kommissioner

Justitsminister Søren Pind har i dag sendt et udkast til kommissorium for et udvalg om undersøgelseskommissioner til Folketinget. Efter eventuel politisk drøftelse af udkastet og udpegning af medlemmer kan udvalget gå i gang.

19/08-16 - Pressemeddelelse

Digital forkyndelse frigiver betjente til politiarbejde

En ny praksis for forkyndelse i straffesager letter presset fra politiet og frigiver 25-30 betjente til andre politiopgaver. Forkyndelse vil som udgangspunkt ske digitalt, og den nye praksis kan sikre en kortere sagsbehandlingstid i straffesager.

20/06-16 - Pressemeddelelse

Justitsminister Søren Pind drøfter onlineradikalisering til Nordisk Justitsministermøde

I dag tager justitsminister Søren Pind til Finland, hvor han til Nordisk Justitsministermøde blandt andet vil drøfte udfordringer med onlineradikalisering med sine nordiske kollegaer.

15/06-16 - Pressemeddelelse

Laveste antal rockere og bandemedlemmer i 5 år

Antallet af rocker- og bandemedlemmer er det laveste i fem år. I dag er ca. 1.400 personer registreret som medlemmer, og det er knap 500 færre end for blot fire år siden, hvor antallet var på sit højeste. Det viser en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor. Rapporten viser også, at selvom der rekrutteres nye medlemmer, så forlader størstedelen inden for få år rocker- og bandemiljøerne igen, og de forlader grupperne permanent.

02/06-16 - Pressemeddelelse

Folketing stemmer for indrejseforbud og hårdere straf mod terror

Det bliver nu muligt at indføre indrejseforbud i områder i udlandet, hvor terrororganisationer er part i en væbnet konflikt. Samtidig bliver straffen hævet for personer, der lade sig hverve til terrorisme eller fremmer terrorisme i forbindelse med væbnede konflikter. Det vedtog et bredt flertal i Folketinget i dag, da de stemte for justitsministerens lovforslag.



Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire