Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/03-10   -   Pressemeddelelse

KiMs kom på forkant med krisen

Allerede i 2008 - under højkonjunkturen og før krisen satte ind - trimmede KiMs organisationen og alle arbejdsgange. Det er en væsentlig grund til, at KiMs kommer med et flot resultat for 2009: En omsætning på godt en halv mia. kroner og et rekordstort driftsresultat på næsten 92 mio. kr.

"Allerede i 2008 begyndte vi at rebe sejlene internt for at have den fornødne styrke til at investere i innovation og en styrkelse af vores position over for forbrugerne. Den strategi er lykkedes og er en væsentlig årsag til, at vi står meget stærkt nu," siger Carsten Hänel, adm. direktør for KiMs.

KiMs oplevede en historisk stigning i driftsresultatet på 36 pct. fra 2008 til 2009 (fra 67,3 mio. kr. til 91,6 mio. kr.). Nettoomsætningen faldt fra 557 mio. kr. til 539 mio. kr. i 2009. Årets nettoresultat blev et overskud på 69,9 mio. kr. mod 50,5 mio. kr. året før.

"Jeg er absolut tilfreds med årets resultat, som viser, at vi har formået at holde stram og kort snor i omkostningerne samtidig med, at vi har holdt blikket stift rettet mod fremtidens marked. Det har været nødvendigt og gavnligt for os, da vi som alle andre har mærket, at forbrugerne handler anderledes i dag. Konkurrencen er benhård, en stor del af det daglige indkøb er flyttet til discountbutikkerne, og det kræver endnu mere end tidligere at sikre sig, at vi præcis rammer forbrugerens ønsker og behov," siger Carsten Hänel, som er klar til at præsentere nye og spændende produkter for forbrugerne i 2010.

KiMs' fokusering har også udmøntet sig i en ny vision: 'Vi vil udvikle mærker og produkter, som forbrugerne elsker - og aktivt vælger, når de er sultne for sjov'.

"Visionen udtrykker klart, at vi ønsker at stå endnu stærkere i forbrugernes bevidsthed, selv om vi gennem årene har opbygget et superbrand. Vi investerer både i produktudvikling og medietryk og bruger mange ledelsesressourcer på at sikre, at alle hos KiMs kender og arbejder efter det fælles, forretningsmæssige fundament," siger Carsten Hänel og fortsætter: "Vores fokus på forbrugerne og vores medarbejderes engagement til at ville lykkes giver mig en tro på, at vi også fremover vil stå stærkt på markedet."

KiMs-koncernen har 217 fuldtidsansatte og indgår i den markedsledende chips- og snackkoncern i Norden, Chips Group. Chips Group er 100 pct. ejet af Orkla.

KiMs forventer, at 2010 bliver et godt år med fortsat fremgang.

Relevant information

http://www.kims-as.dk


Pressekontakt


Firma

KiMs A/S
Sømarksvej 31-35
5471 Søndersø, Danmark

  63 89 12 12
  20 20 21 75

http://www.kims-as.dk

Modtag nyheder fra KiMs A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire