Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/05-11   -   Pressemeddelelse

Nørreport har fået nyt navn

Københavnerne er efterhånden vant til meget postyr om byens mest befærdede trafikknudepunkt, Nørreport station. Men de fleste måtte alligevel gnide sig i øjnene en ekstra gang, da de her til morgen opdagede, at Nørreport har taget navn efter en kendt personlighed og nu hedder Jørgenport.

Jørgen, som danskerne bedst kender som manden bag KiMs chips, er efter en årrække i USA vendt hjem til Danmark for at føre en omfattende kampagne for at sikre sit eftermæle. Indtil videre er det lykkedes ham at få sat sit præg på Nørreport station.

Tog-, bus- og metropassagerer skal altså de næste par uger vende sig til at stå af på Jørgenport i stedet for Nørreport. Og det kan måske blive en udfordring, for københavnerne kender ikke stationen som andet end Nørreport. Det har den heddet, siden den blev grundlagt d. 1. juli 1918 - opkaldt efter den nedrevne byport Nørreport.

"Jeg er selvfølgelig beæret over, at mit navn - som det første i historien - nu skal pryde Danmarks mest befærdede station. Men det er også på høje tid, at min store indsats for at sprede fest og glæde blandt danskerne bliver anerkendt. Jeg håber, at min person for eftertiden vil erindres iblandt den beskedne skare af danskere, der gennem historien har præget vort lille land med visionære tanker og gerninger", udtaler Jørgen i forbindelse med omdøbningen.

Kampen om gadenavnene
Det er ikke første gang, at en dansker forsøger at få sit navn flettet ind i bybilledet. I 1992 tilbød Alex Brask Thomsen København Kommune 250 mio. for at få omdøbt Nørrebrogade til Alex Brask Thomsens gade. Dog uden held. Det samme var tilfældet, da han forsøgte at få Københavns Hovedbibliotek opkaldt efter sig.

Nogle få er dog gennem tiderne lykkedes med opgaven. Komponisten og maleren Johnny Madsen fik fx opkaldt en vej efter sig i Thyborøn i 2008. Vejskiltet blev dog allerede stjålet to måneder senere - af en stor fan må man formode.

Baggrund
De næste par uger bliver Nørreport omdøbt til Jørgenport og alle skilte overklistres med Jørgenport-skilte.

Overtagelsen af Nørreport sker som led i en større kampagne fra KiMs, hvor Jørgen opfordrer danskerne til at opkalde noget til ære for ham. Kampagnen er hovedsageligt centreret om Facebook og brugernes bidrag til Jørgens eftermæle. Jørgen har i skrivende stund over 28.000 Facebook fans, som har uploadet over 1000 billeder og videoer dedikeret til Jørgen. Se mere på kalddetjørgen.dk

Relevant information

http://www.kims-as.dk


Pressekontakt


Firma

KiMs A/S
Sømarksvej 31-35
5471 Søndersø, Danmark

  63 89 12 12
  20 20 21 75

http://www.kims-as.dk

Modtag nyheder fra KiMs A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater