Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/10-09   -   Pressemeddelelse

Lene Espersen vil styrke konkurrencen - til gavn for virksomheder og forbrugere

Konkurrence er en vigtig drivkraft for velstand, innovation og fornyelse i det danske samfund. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen lægger vægt på, at Konkurrencestyrelsen fortsætter det gode arbejde for at håndhæve konkurrenceloven effektivt.

Lene Espersen vil styrke de danske konkurrenceforhold, så den faste politik for konkurrencen fastholdes sideløbende med øget dialog og information. Det er udgangspunktet for et nyt udvalg nedsat af Lene Espersen, der skal arbejde for:

· Informations- og vejledningsindsatsen over for virksomhederne skal styrkes for at forebygge overtrædelser af konkurrenceloven.
· Processer for konkurrencesager skal tilrettelægges, så virksomhederne belastes mindst muligt.
· Håndhævelsen af konkurrencelovgivningen skal styrkes, og spørgsmålet om fængselsstraf for overtrædelse af konkurrenceloven skal belyses.

Lene Espersen:

- En stærk konkurrence er en vigtig drivkraft for innovation og fornyelse i virksomhederne og kvalitetsvarer til lave priser for forbrugerne. Konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedste lande i OECD, men der er vi endnu ikke.

- Der er brug for en indsats over en bred front. Det er vigtigt, at konkurrencemyndighederne har de nødvendige redskaber til at håndhæve loven effektivt, at virksomhederne har kendskab til reglerne, og at der er en god dialog mellem virksomhederne og myndighederne.

- Det fremgår af Børsen i dag, at regeringen lægger op til at svække kursen i konkurrencesager. Jeg vil gerne understrege, at der her er tale om en klar misforståelse. Udvalgets arbejde skal medvirke til at styrke konkurrencen i Danmark og dermed understøtte den gode indsats, som Konkurrencestyrelsen står i spidsen for. For mig er det naturligt, at en offentlig myndighed løbende ser på, om kontakten til borgere og virksomheder kan forbedres. Det betyder dog på ingen måde, at vi slækker på håndhævelsen og sanktionerne. Det er også derfor udvalget skal se på, om der skal indføres fængselsstraf for overtrædelse af konkurrenceloven. Der skal ikke herske tvivl om, at linien i konkurrencepolitikken er den samme. Vi skal og vil fortsat føre en stram kurs overfor de virksomheder, der bryder loven.

Udvalget skal afrapportere til Lene Espersen i foråret 2011.

Dommer i Østre Landsret, Michael Kistrup, bliver formand for udvalget, som er bredt sammensat af repræsentanter fra relevante offentlige myndigheder og erhvervsorganisationer.

Relevant information

http://www.forbrug.dk


Pressekontakt


Firma

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S, Danmark

  72 26 80 20

http://www.forbrug.dk

Modtag nyheder fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire